Ulovligt afslag på tilladelse til privat betalingsparkering på en privat fællesvej
Kommunen begrundede afslaget med forventede trafikale konsekvenser, men Vejdirektoratet ophævede afgørelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling.
Denne artikel analyserer de juridiske aspekter af sagen, herunder principper for forvaltningens skøn, begrundelseskrav og anvendelsen af privatvejsloven.
Sagens baggrund
Ejerforeningen B-vej 7 indgav en ansøgning om at etablere en privat parkeringskontrolordning med betalingsparkering på en privat fællesvej i byzone. Kommunen afslog ansøgningen med henvisning til, at betalingsparkering ville medføre et øget pres på de offentlige parkeringspladser i området.
Ejerforeningen klagede over afslaget med argumenter om manglende hjemmel, usaglige begrundelser og manglende behandling af partshøringsindsigelser.
Vejdirektoratets kompetence og vurdering
Vejdirektoratet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i henhold til privatvejslovens § 87, stk. 2, men ikke til kommunens skønsmæssige vurdering. Direktoret vurderede, at kommunens afgørelse var ugyldig, da begrundelsen ikke var tilstrækkeligt underbygget af faktiske forhold.
Kommunens primære begrundelser var:
- Betalingsparkering ville øge trafikken på de omkringliggende veje.
- Parkeringsrestriktionerne på den private fællesvej var tilstrækkelige til at sikre parkeringsmuligheder for beboere og handlende.
Vejdirektoratet kritiserede, at kommunen ikke havde foretaget en undersøgelse af parkeringsforholdene, herunder optællinger eller analyser, der kunne underbygge den vurdering.
Kommunens afgørelse blev derfor ophævet og hjemvist til fornyet behandling.
Forvaltningsretlige principper
Begrundelseskravet
Forvaltningslovens § 24 fastsætter, at en skønsmæssig afgørelse skal indeholde en forklaring på, hvilke hensyn der er lagt til grund. Kommunens afgørelse opfyldte ikke dette krav, da der ikke var faktuel dokumentation for de påståede trafikale konsekvenser.
Skøn under regel
Det forvaltningsretlige princip om pligtmæssigt skøn indebærer, at myndigheder skal foretage en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Kommunen synes at have administreret efter en fast praksis uden konkret at tage stilling til de specifikke forhold i denne sag. Dette kan være en overtrædelse af skønsprincippet.
Undersøgelsesprincippet
Forvaltningsmyndigheder har pligt til at sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst før afgørelse. Kommunen burde have dokumenteret påstanden om øget trafikbelastning ved hjælp af faktuelle data, hvilket ikke skete.
Privatvejslovens anvendelse
Ifølge privatvejslovens § 57, stk. 1, kræver enhver ændring af parkeringsforhold på en privat fællesvej kommunens tilladelse, som skal ske ud fra almene hensyn, herunder trafikale forhold. Vejdirektoratet anerkendte, at kommunen kunne afslå ansøgningen, hvis tungtvejende trafikale hensyn talte imod, men fastslog, at kommunen ikke havde dokumenteret en sådan nødvendighed.
Derudover understregede Vejdirektoratet, at private fællesveje hovedsageligt skal tjene vejberettigede grundejeres ejendomme. Kommunens praksis med at lade private veje fungere som en del af den offentlige parkeringsløsning kunne være problematisk.
Konklusion
Afgørelsen understreger vigtigheden af, at forvaltningsafgørelser er begrundet i konkrete faktiske forhold. Kommunens afslag på ansøgningen om privat parkeringskontrol blev ophævet, fordi skønsudøvelsen ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, og fordi begrundelsen kunne indikere, at kommunen havde sat skøn under regel.
Sagen illustrerer også den komplekse balance mellem private og offentlige interesser i reguleringen af parkeringsforhold på private fællesveje. Fremadrettet kan kommuner drage læring af afgørelsen ved at sikre, at deres skøn er baseret på dokumenterede forhold og ikke generelle antagelser.
Andre nyheder der kunne fange din interesse
ANPR – Kontant, kontrolafgifter og konstruktionen af juridiske misforståelser
Kontant-udsendelsen bidrog til at sætte fokus på privat parkering, men ministerens udtalelser og programmets fremstilling forenkler et komplekst retsområde. Den manglende sondring mellem konventionalbod (kontrolafgift) og naturalopfyldelse (betaling af p-tid) samt en utilstrækkelig belysning af Motorregistret og hjemmelsspørgsmålet skaber et misvisende billede af gældende ret. Eventuelt behov for regulering bør imødekommes gennem klar lovgivning – ikke gennem forenklede medieudsagn.
Private parkeringspladser, vintervedligeholdelse og glatførebekæmpelse
Når vinteren sætter ind på private parkeringsarealer, bliver spørgsmålet om snerydning, glatførebekæmpelse og ansvar ved ulykker centralt. Det juridiske udgangspunkt varierer afhængigt af, om arealet er en privat fællesvej eller et helt privat areal.
ANPR – Transportministerens ændring af reglerne om private parkeringsafgifter: Hjemmelsspørgsmålet står fortsat ubesvaret ved indgangen til 2026
En bekendtgørelsesændring, der udgiver sig for at være en præcisering, men reelt ændrer normindholdet, indebærer en nærliggende risiko for kompetenceoverskridelse og en tilsidesættelse af legalitetsprincippet



