For private fællesveje – altså veje der bruges af flere ejendomme, men som ikke er offentligt vedligeholdt – er der hjemmel i Lov om private fællesveje § 79, hvorefter kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ejerne til grunde, der grænser til en privat fællesvej, skal rydde vejen for sne og træffe foranstaltninger mod glat føre, og at disse bestemmelser gælder for et nærmere angivet område. Kommunalbestyrelsen skal desuden offentliggøre sådanne beslutninger, så grundejerne kender deres pligter.

Den tidligere “Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje” indeholdt tilsvarende bestemmelser om pligten til at rydde trapper til ejendomme og om glatførebekæmpelse, men er siden ophævet som selvstændig lov og i stedet indarbejdet i vejlovens og lokal administrationspraksis. Ophævelsen er tydeliggjort i Vejloven § 140, som eksplicit nævner, at lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje er ophævet og erstattet af en samlet lov om offentlige veje mv.

På offentlige veje og stier er det vejmyndigheden, der har pligt til at sørge for snerydning og glatførebekæmpelse, jf. Vejloven § 62, som fastslår, at vejmyndigheden skal sørge for snerydning, træffe foranstaltninger mod glat føre og sørge for renholdelse på de offentlige færdselsarealer.

For private parkeringspladser, der ikke er omfattet af privatvejsregimet, gælder der – som følger af de almindelige erstatningsretlige principper (culpa) – ikke en eksplicit lovbestemt snerydningspligt i sig selv. Dog kan pladsejeren ifalde ansvar efter de almindelige erstatningsregler, hvis en person kommer til skade som følge af manglende forsvarlig glatførebekæmpelse. Det betyder, at hvis pladsejeren kender eller burde kende risikoen for glat føre, og ikke foretager de nødvendige foranstaltninger inden for et rimeligt tidsrum efter snefald eller isslag, kan der opstå objektivt ansvar for personskade. Denne vurdering foretages konkret med afsæt i culpa-princippet og retspraksis.

Som praktisk udmøntning af både privatvejslovens bestemmelser og almindelig ansvarsførelse finder mange kommuner det nødvendigt at udarbejde lokale regulativer for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser, der præciserer, hvordan snerydning og glatførebekæmpelse skal udføres i forhold til gældende lovgivning. For eksempel fastslår kommunale regulativer ofte, at grundejer har pligt til at rydde fortov, sti og trapper for sne snarest muligt efter snefald og at træffe foranstaltninger mod glat føre snarest efter, at føret er indtrådt.

I vurderingen af pladsejerens ansvar for vintervedligeholdelse indgår endvidere almindelige civilretlige vurderinger af, hvad der er rimeligt og forsvarligt for en grundejer at gøre i situationen. Hvis pladsejeren har truffet en række konkrete foranstaltninger, herunder aftaler med vintertjeneste, logning af indsats, prioritering af særligt udsatte områder som ganglinjer, handicappladser og ramper, kan dette tale imod ansvar, selv om en skade sker. Omvendt kan manglende dokumentation eller manglende indsats inden for et rimeligt tidsrum føre til, at pladsejeren anses erstatningsansvarlig.

Parkantens adfærd spiller også ind i ansvarsopgørelsen ved glatføreuheld. Efter de almindelige erstatningsretlige regler kan den skadelidtes egen skyld eller medvirken få betydning for erstatningens størrelse eller ansvarets omfang, hvis parkanten har udvist manglende agtpågivenhed i glat føre, fx ved at gå på et tydeligt glat areal uden passende forsigtighed.

 Det er i denne sammenhæng værd at huske på, at lovgivningens krav om vintervedligeholdelse på private fællesveje, som kan være hjemlet i Privatvejsloven § 79, ofte suppleres af kommunale regulativer, som konkretiserer snerydningspligten. Dette betyder i praksis, at selv om der ikke findes én samlet lov om vinterpligter på al privat grund, har grundejerne reelt en forpligtelse til at sikre, at færdselsarealer er fri for farlig glat føre – både for at overholde lovgivningen og for at minimere risikoen for erstatningsansvar. Samtidig betyder den almindelige erstatningsretlige vurdering, at pladsejeren har et ansvar for at handle forsvarligt i lyset af den konkrete risiko, selv på arealer uden særskilt snerydningspligt i privatvejslovens kapitel om vintervedligeholdelse.

 For pladsejere, boligforeninger og virksomheder, der ønsker at professionalisere deres tilgang til vintervedligeholdelse, herunder at afklare hvilke bestemmelser der gælder på deres arealer og hvordan dokumentation og beredskab bedst sikres, kan der findes praksisnær rådgivning og vejledning hos pavama.dk. Samlet set viser lovgivningen og retsstillingen, at ansvaret for glatføre og snerydning på private parkeringsarealer hviler på et mix af specifikke regler for private fællesveje og almindelige vurderinger efter culpa-princippet, hvilket stiller store krav til både indsats, planlægning og dokumentation i vinterperioden.

Læs mere 

Vi hjælper til i idèfasen

Om Pavama og vores kompetencer