Private parkeringspladser, vintervedligeholdelse og glatførebekæmpelse

Bæredygtige parkeringsløsninger

Thomas Jørgensen

For private fællesveje – altså veje der bruges af flere ejendomme, men som ikke er offentligt vedligeholdt – er der hjemmel i Lov om private fællesveje § 79, hvorefter kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ejerne til grunde, der grænser til en privat fællesvej, skal rydde vejen for sne og træffe foranstaltninger mod glat føre, og at disse bestemmelser gælder for et nærmere angivet område. Kommunalbestyrelsen skal desuden offentliggøre sådanne beslutninger, så grundejerne kender deres pligter.

Den tidligere “Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje” indeholdt tilsvarende bestemmelser om pligten til at rydde trapper til ejendomme og om glatførebekæmpelse, men er siden ophævet som selvstændig lov og i stedet indarbejdet i vejlovens og lokal administrationspraksis. Ophævelsen er tydeliggjort i Vejloven § 140, som eksplicit nævner, at lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje er ophævet og erstattet af en samlet lov om offentlige veje mv.

På offentlige veje og stier er det vejmyndigheden, der har pligt til at sørge for snerydning og glatførebekæmpelse, jf. Vejloven § 62, som fastslår, at vejmyndigheden skal sørge for snerydning, træffe foranstaltninger mod glat føre og sørge for renholdelse på de offentlige færdselsarealer.

For private parkeringspladser, der ikke er omfattet af privatvejsregimet, gælder der – som følger af de almindelige erstatningsretlige principper (culpa) – ikke en eksplicit lovbestemt snerydningspligt i sig selv. Dog kan pladsejeren ifalde ansvar efter de almindelige erstatningsregler, hvis en person kommer til skade som følge af manglende forsvarlig glatførebekæmpelse. Det betyder, at hvis pladsejeren kender eller burde kende risikoen for glat føre, og ikke foretager de nødvendige foranstaltninger inden for et rimeligt tidsrum efter snefald eller isslag, kan der opstå objektivt ansvar for personskade. Denne vurdering foretages konkret med afsæt i culpa-princippet og retspraksis.

Som praktisk udmøntning af både privatvejslovens bestemmelser og almindelig ansvarsførelse finder mange kommuner det nødvendigt at udarbejde lokale regulativer for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser, der præciserer, hvordan snerydning og glatførebekæmpelse skal udføres i forhold til gældende lovgivning. For eksempel fastslår kommunale regulativer ofte, at grundejer har pligt til at rydde fortov, sti og trapper for sne snarest muligt efter snefald og at træffe foranstaltninger mod glat føre snarest efter, at føret er indtrådt.

I vurderingen af pladsejerens ansvar for vintervedligeholdelse indgår endvidere almindelige civilretlige vurderinger af, hvad der er rimeligt og forsvarligt for en grundejer at gøre i situationen. Hvis pladsejeren har truffet en række konkrete foranstaltninger, herunder aftaler med vintertjeneste, logning af indsats, prioritering af særligt udsatte områder som ganglinjer, handicappladser og ramper, kan dette tale imod ansvar, selv om en skade sker. Omvendt kan manglende dokumentation eller manglende indsats inden for et rimeligt tidsrum føre til, at pladsejeren anses erstatningsansvarlig.

Parkantens adfærd spiller også ind i ansvarsopgørelsen ved glatføreuheld. Efter de almindelige erstatningsretlige regler kan den skadelidtes egen skyld eller medvirken få betydning for erstatningens størrelse eller ansvarets omfang, hvis parkanten har udvist manglende agtpågivenhed i glat føre, fx ved at gå på et tydeligt glat areal uden passende forsigtighed.

 Det er i denne sammenhæng værd at huske på, at lovgivningens krav om vintervedligeholdelse på private fællesveje, som kan være hjemlet i Privatvejsloven § 79, ofte suppleres af kommunale regulativer, som konkretiserer snerydningspligten. Dette betyder i praksis, at selv om der ikke findes én samlet lov om vinterpligter på al privat grund, har grundejerne reelt en forpligtelse til at sikre, at færdselsarealer er fri for farlig glat føre – både for at overholde lovgivningen og for at minimere risikoen for erstatningsansvar. Samtidig betyder den almindelige erstatningsretlige vurdering, at pladsejeren har et ansvar for at handle forsvarligt i lyset af den konkrete risiko, selv på arealer uden særskilt snerydningspligt i privatvejslovens kapitel om vintervedligeholdelse.

 For pladsejere, boligforeninger og virksomheder, der ønsker at professionalisere deres tilgang til vintervedligeholdelse, herunder at afklare hvilke bestemmelser der gælder på deres arealer og hvordan dokumentation og beredskab bedst sikres, kan der findes praksisnær rådgivning og vejledning hos pavama.dk. Samlet set viser lovgivningen og retsstillingen, at ansvaret for glatføre og snerydning på private parkeringsarealer hviler på et mix af specifikke regler for private fællesveje og almindelige vurderinger efter culpa-princippet, hvilket stiller store krav til både indsats, planlægning og dokumentation i vinterperioden.

 

Læs mere 

Vi hjælper til i idèfasen

Om Pavama og vores kompetencer

 

Kontakt os

Email

Send en besked her

Andre nyheder der kunne fange din interesse

Ministerens klagepostkasse og ekskludering af p-selskaber fra Motorregistret: Hvor er hjemlen, Thomas Danielsen?

Ministerens klagepostkasse og ekskludering af p-selskaber fra Motorregistret: Hvor er hjemlen, Thomas Danielsen?

Transportminister Thomas Danielsen (V) har ifølge en artikel i Jyllands-Posten den 2. december 2025 oprettet en særlig mailadresse, hvor borgere kan sende klager over private parkeringsselskaber. Hvis en bilist modtager en opkrævning uden en forudgående aftale med selskabet – eller uden at have fået en fysisk kontrolafgift – opfordres vedkommende til at sende sagen til ministeriet. Men klagerne skal ikke behandles. Borgerne får ikke svar. Formålet er alene at indsamle materiale til ministerens næste træk: Mulige sanktioner mod p-selskaberne. Og dermed rejser sig det afgørende spørgsmål: Hvor har ministeren hjemmel til dette?

AFI-loven – Nøglen til Grøn Parkering i Danmark

AFI-loven – Nøglen til Grøn Parkering i Danmark

AFI-loven baner vejen for en grøn omstilling af Danmarks transportsektor ved at sikre en landsdækkende infrastruktur for alternative drivmidler. Loven skaber både udfordringer og muligheder for aktører med ansvar for parkering og byggeri, hvor integration af ladeinfrastruktur bliver et nøgleelement i fremtidens parkeringsløsninger.

Kommunernes ret til at omklassificere private fællesveje og parkeringsindtægter

Kommunernes ret til at omklassificere private fællesveje og parkeringsindtægter

Når kommuner omklassificerer private fællesveje til offentlige veje, åbner det også for muligheden for at indføre betalingsparkering – og dermed skabe nye parkeringsindtægter. Men selvom indtægterne kan være en kærkommen sidegevinst, understreger loven og Vejdirektoratet, at økonomien ikke må være det bærende motiv. Formålet skal altid være at sikre god trafikafvikling, fremkommelighed og retfærdig adgang til vejnettet. Artiklen ser nærmere på, hvor grænsen går mellem saglig trafikregulering og økonomisk interesse, og hvordan kommunerne bedst håndterer balancen mellem drift, retssikkerhed og parkeringsindtægter.