Kommunernes ret til at omklassificere private fællesveje hviler på bestemmelserne i privatvejsloven (lovbekendtgørelse nr. 1234 af 4. november 2015 med senere ændringer) samt vejlovens regler om vejklassificering. En privat fællesvej kan omklassificeres til offentlig vej, når kommunalbestyrelsen træffer beslutning herom efter en konkret vurdering af vejens funktion, trafikmæssige betydning og offentlighedens brug.

Hjemlen findes i privatvejslovens § 58, hvorefter kommunen kan bestemme, at en privat fællesvej skal optages som offentlig, hvis vejen må anses for at have en væsentlig betydning for den offentlige trafik. Forud for beslutningen skal der gennemføres partshøring af de berørte grundejere, og kommunen skal foretage en proportionalitetsvurdering, der afvejer hensynet til offentlighedens adgang mod de private ejeres rettigheder.

Efter optagelsen overtager kommunen ansvaret for drift, vedligehold og eventuel regulering, herunder parkering. Dette åbner samtidig mulighed for, at kommunen kan indføre betalingsparkering på strækningen, jf. vejlovens § 107, og dermed opnå parkeringsindtægter, som efter praksis fra

Vejdirektoratet kan anvendes til drift, vedligehold og trafikregulering i området, men ikke som generel finansieringskilde. Vejdirektoratet har i flere udtalelser (bl.a. journalnr. 18/09374 og 21/02564) understreget, at formålet med omklassificering skal være sagligt begrundet i trafikmæssige hensyn og ikke i et ønske om at opnå parkeringsindtægter.

Kommunens afgørelse kan påklages til Vejdirektoratet, der foretager en retlig, men ikke skønsmæssig, prøvelse af beslutningen. Dermed udgør omklassificering et væsentligt redskab i kommunernes planlægning, men skal ske inden for snævre forvaltningsretlige rammer.

En saglig beslutning – ikke et spørgsmål om økonomi

Når en kommune vil omklassificere en privat fællesvej, skal beslutningen hvile på saglige hensyn. Det betyder, at kommunen skal kunne dokumentere, at beslutningen handler om trafik, fremkommelighed og offentlig adgang – ikke om at skaffe sig parkeringsindtægter eller slippe for vedligeholdelsespligt på andre veje.

Det fremgår også af vejlovens § 15, der giver kommunalbestyrelsen ret til at beslutte, hvilke veje der skal være offentlige, men samtidig forpligter kommunen til at begrunde beslutningen i almene trafikale hensyn.

Kommunen skal desuden:

• Høre de berørte grundejere og give dem mulighed for at udtale sig.

• Dokumentere den faktiske brug af vejen, fx gennem trafiktællinger.

• Foretage en proportionalitetsvurdering, hvor hensynet til offentligheden vejes op mod de private ejeres rettigheder.

• Sørge for, at vejen er i forsvarlig teknisk stand ved overtagelsen.

Når vejen bliver offentlig, overtager kommunen ansvaret for vedligehold, sneplovning, belysning og skilte. De tidligere ejere skal ikke længere betale til drift – men mister samtidig noget indflydelse på, hvordan vejen bruges

Hvad viser praksis?

I praksis har Vejdirektoratet behandlet en række sager, hvor grundejere har klaget over kommunens beslutning om at omklassificere – eller lade være. Disse sager viser, hvordan reglerne bliver brugt i virkeligheden.

1. Kommunen må vurdere, men ikke handle vilkårligt
I en sag fra 2020 (journalnr. 18/09374) klagede grundejere over, at kommunen nægtede at optage deres vej som offentlig, selvom mange biler kørte igennem. Vejdirektoratet fastslog, at kommunen har et skøn, men det skal bygge på dokumentation og være sagligt. Kommunen kunne derfor kræve trafiktællinger, før en beslutning blev truffet.

2. Standen på vejen skal være rimelig
I andre sager om nedklassificering (fra offentlig til privat fællesvej) har Vejdirektoratet understreget, at vejen skal være i god og forsvarlig stand, inden ansvaret overgår til grundejerne. Det samme princip gælder den anden vej – kommunen kan ikke uden videre overtage en vej i dårlig stand uden at tage højde for det i beslutningen.

3. Lighedsprincippet 
Flere sager viser, at en kommunerne ikke må behandle lignende veje forskelligt uden saglig grund. Hvis to veje har samme trafikmønster og betydning for offentligheden, må kommunen ikke vælge kun at optage den ene som offentlig. Lighedsprincippet gælder altså også her.

Sagerne viser, at kommunerne har en betydelig frihed, men skal kunne vise, at vurderingen er foretaget korrekt og konsekvent. Vejdirektoratet prøver kun lovligheden af beslutningen – ikke kommunens konkrete skøn.

Hvad betyder det for grundejerne?

For grundejerne betyder en omklassificering som regel, at de slipper for udgifter til vedligeholdelse og snerydning. Det kan være en økonomisk fordel – især på længere vejstrækninger.

Omvendt mister grundejerne også retten til selv at bestemme over vejen. Kommunen kan nu regulere parkering, opsætte skiltning, og i visse tilfælde indføre betalingsparkering.

Det kan være en fordel i tætte byområder, hvor der er behov for at styre parkeringstrykket, men også en kilde til frustration, hvis beboerne oplever at miste gratis parkering foran deres ejendom.

Parkeringsindtægter – en sidegevinst, ikke et formål

Når en privat fællesvej bliver til offentlig vej, får kommunen adgang til reglerne i vejlovens § 107 om betalingsparkering.
Her står, at kommunen kan kræve betaling for brug af offentlige parkeringspladser for at dække udgifter til anlæg, drift og tilsyn.

Det betyder, at betalingsparkering kan bruges som et redskab til:

• at skabe rotation på parkeringspladser,

• at dæmpe langtidsparkering, og

• at sikre bedre fremkommelighed.

Men kommunen må ikke bruge parkeringsindtægter som et argument for at omklassificere veje. Vejdirektoratet har flere gange understreget, at økonomiske hensyn ikke må være det bærende motiv. Formålet skal være trafikregulering og offentlig adgang, ikke ekstra indtægter.

Alligevel er der ingen tvivl om, at indtægterne spiller en rolle i kommunernes samlede parkeringsstrategi. Spørgsmålet om vejklassificering har stor praktisk betydning. For borgerne handler det om økonomi, adgang og parkering. For kommunen handler det om ansvar, planlægning og trafikstyring.

Når flere byområder fortætter, og trafikken vokser, bliver presset på de private fællesveje større. Nogle veje bliver i praksis brugt som offentlige færdselsårer, selvom de formelt er private. Her giver loven kommunerne et værktøj til at skabe orden og retfærdighed – så ansvaret for drift og adgang svarer til den faktiske brug.

Men redskabet skal bruges med omtanke. Kommunen skal kunne vise, at beslutningen er:

• sagligt begrundet i trafikale hensyn,

• proportional i forhold til borgernes rettigheder, og

• konsekvent i forhold til andre lignende veje

Omklassificering af private fællesveje er et juridisk værktøj, som kommunerne kan bruge til at sikre en sammenhængende og funktionel vejstruktur. Men det er også et indgreb i ejendomsretten, som skal ske med respekt for borgernes interesser.

Når processen gennemføres korrekt – med høring, dokumentation og gennemsigtighed – kan resultatet være til gavn for både kommunen og borgerne: bedre trafikafvikling, tydeligere regler og en retfærdig fordeling af ansvar.

Men hvis økonomiske motiver eller mangelfuld sagsbehandling dominerer, risikerer kommunen kritik fra både borgere og Vejdirektoratet.Derfor bør kommunerne altid huske, at parkeringsindtægter og driftsfordele kun er sidegevinster – ikke hovedformålet.

Har du spørgsmål?

Thomas Jørgensen fra Pavama.dk er en erfaren rådgiver med specialviden om håndtering af private fællesveje – et område, der ofte volder hovedbrud for grundejerforeninger. Med et solidt kendskab til både privatvejsloven og de forvaltningsretlige principper kan Thomas bistå foreninger med at forstå deres rettigheder, ansøgningsprocedurer og muligheder for at etablere parkeringsordninger.

Pavama.dk tilbyder professionel rådgivning i forbindelse med:

• Udarbejdelse og indsendelse af ansøgninger til kommunen efter § 57.

• Vurdering af om trafikale og vejtekniske hensyn er opfyldt.

• Rådgivning om valg og samarbejde med private parkeringsselskaber.

• Håndtering af dialog med kommunen og politiet.

• Klagevejledning og -behandling ved afslag fra kommunen.

• Oplæg og rådgivning til generalforsamlinger i grundejerforeninger.

Thomas Jørgensen arbejder tæt sammen med bestyrelser for at sikre, at deres ønsker og rettigheder bliver hørt og respekteret, uden at man går på kompromis med lovgivningen.

Du kan kontakte Thomas direkte via: 📞 Telefon: 55 21 97 55
📧 Email: tj@pavama.dk
🌐 Kontaktformular: https://pavama.dk/kontakt-os

Lov om private fællesveje

Vi hjæper til i idèfasen

Om Pavama og vores kompetencer

Læs sagen her