Parkeringsfonden, en mulighed for danske kommuner.
Flere danske kommuner har etableret parkeringsfonde med egne vedtægter og retningslinjer.
Parkeringsfonde er et redskab, som danske kommuner kan anvende for at sikre en effektiv og hensigtsmæssig etablering af parkeringspladser i byområder.
Ordningen gør det muligt for bygherrer at indbetale et beløb til en kommunal parkeringsfond i stedet for at etablere de krævede parkeringspladser på egen grund. Dette giver kommunerne fleksibilitet til at planlægge og anlægge parkeringsfaciliteter, der bedst passer til byens overordnede infrastruktur og æstetik.
Formål og baggrund
Formålet med parkeringsfonde er at sikre, at parkeringsbehovet i byerne dækkes på en måde, der understøtter en velfungerende byudvikling.
Ved at samle midler i en fond kan kommunen planlægge og etablere parkeringspladser, hvor de er mest hensigtsmæssige, i stedet for at være bundet af krav om parkering på hver enkelt ejendom. Dette er især relevant i tætbebyggede områder, hvor pladsen er begrænset, og hvor individuelle parkeringsløsninger kan være uhensigtsmæssige eller umulige at implementere.
Baggrunden for etableringen af parkeringsfonde findes i Bygge- og Boligstyrelsens cirkulære nr. 10 af 17. januar 1994 om kommunale parkeringsfonde.
Hvordan fungerer en parkeringsfond?
Når en grundejer ikke kan opfylde parkeringskravet på egen grund, kan kommunen vælge at meddele dispensation mod, at grundejeren indbetaler et bidrag til kommunen parkeringsfond.
Med disse bidrag etablere kommunen nødvendige parkeringspladser et andre steder i området.
Parkeringsfonde tilbyder flere fordele:
-
Fleksibilitet i byplanlægningen: Kommunen kan placere parkeringspladserne, hvor de giver mest mening i forhold til byens udvikling og trafikflow.
-
Effektiv arealudnyttelse: I stedet for at hver ejendom skal have egne parkeringspladser, kan pladserne samles i større, fælles anlæg, hvilket ofte er mere pladsbesparende.
-
Økonomisk effektivitet: Ved at samle midlerne kan kommunen investere i større parkeringsprojekter, som måske ikke ville være mulige, hvis hver grundejer skulle stå for egne løsninger.
Andre nyheder der kunne fange din interesse
Er parkeringsbranchens påståede “misbrug” af Motorregisteret en politisk vurdering baseret på synsninger eller fakta? Skatteministerens udtalelser i perspektiv.
Når skatteministeren udtaler, at adgangen kan inddrages, fordi praksissen efter hendes opfattelse udgør “misbrug”, uden samtidig at henvise til konkrete afgørelser fra klageinstanser eller domstole, opstår der et spændingsfelt mellem politisk vurdering og retlig kvalifikation.
Gælder der andre retlige spilleregler, når en minister går til angreb på parkeringsbranchen?
Thomas Jørgensen Transportministerens udtalelser i Jyllands-Posten den 7. december 2025 om private parkeringsselskaber rejser en række retlige problemstillinger, der rækker væsentligt ud over den konkrete konflikt. En minister udtaler sig som privatperson, men...
Tilsidesætter Transportministeren gældende ret? Landsskatteretten har i 2025 fastslået fuld terminaladgang til de private parkeringsfirmaer.
Landsskatterettens afgørelse i SKM2025.269.LSR viser klart, at parkerings- og inddrivelsesvirksomheder lovligt kan få terminaladgang til Køretøjsregisteret efter registreringslovens § 17 – også uden fysisk kontrolafgift. Den nye registreringsbekendtgørelse (BEK nr. 663/2025) bekræfter denne udvidede adgang og udmønter bemyndigelsen fuldt ud. Dette står i direkte modsætning til Transportministeriets udmelding af 2. december 2025




