Ny lov om ladepunkter ændrer rettighederne – men ikke reglerne om parkering og parkeringskontrol
Thomas Jørgensen
Den nye lov giver lejere, ejere og andelshavere flere muligheder for at etablere ladepunkter – men den ændrer ikke de gældende regler om parkering og parkeringskontrol. Læs den juridiske gennemgang af lovens vigtigste bestemmelser og betydningen for boligforeninger, grundejere og parkeringsselskaber.
Den 4. december 2025 vedtog Folketinget loven om ret til etablering af ladepunkt til elektriske køretøjer. Lovændringen trådte i kraft den 1. januar 2026 og ændrer blandt andet lejeloven, lov om leje af almene boliger, ejerlejlighedsloven og andelsboligloven. Formålet med loven er at gøre det lettere for borgere at etablere ladeinfrastruktur ved deres bolig og dermed understøtte den grønne omstilling.
Lovens centrale udgangspunkt er, at en lejer, ejer eller andelshaver under nærmere angivne betingelser får en lovbestemt ret til at etablere et ladepunkt. For lejere med en eksklusiv parkeringsplads fremgår det direkte af den nye § 144 a, stk. 1, at: “Har lejeren en eksklusiv rettighed til en specifik parkeringsplads omfattet af lejekontrakten, som er beliggende på samme ejendom som lejemålet, jf. §§ 8 og 9, er lejeren berettiget til at etablere et ladepunkt på denne parkeringsplads, jf. dog § 144 d.” Tilsvarende bestemmelser er indført for almene boliger, ejerlejligheder og andelsboliger, hvilket skaber en ensartet regulering på tværs af boligformer.
Retten til at etablere et ladepunkt er dog ikke ubetinget. Loven opstiller en række krav, som skal være opfyldt, før installationen kan gennemføres. Den pågældende skal blandt andet give meddelelse til udlejeren, ejerforeningen eller andelsboligforeningen senest tre måneder før arbejdet påbegyndes. Installation og en eventuel senere retablering skal udføres af en autoriseret elinstallatørvirksomhed, og den person, som ønsker ladepunktet etableret, afholder samtlige omkostninger til etablering, drift, vedligeholdelse og retablering. Samtidig hæfter vedkommende for eventuelle skader, og ejeren af ejendommen kan kræve, at der stilles sikkerhed for både retablering og et eventuelt erstatningsansvar.
Lovgiver har samtidig sikret, at ejendomsejere fortsat kan beskytte væsentlige interesser. Udlejeren eller ejerforeningen skal eksempelvis afslå etablering, hvis ejendommen er fredet, og installationen vil være uforenelig med fredningen. Derudover kan etablering afslås, hvis arkitektoniske eller byggetekniske forhold gør installationen uhensigtsmæssig, eller hvis den vil være i strid med tinglyste servitutter eller offentligretlige regler. Endelig kan der ved ikke-eksklusive parkeringspladser gives afslag, hvis der allerede findes ét ladepunkt for hver ti parkeringspladser på ejendommen.
Fra et parkeringsretligt perspektiv er det væsentligt at understrege, at loven ikke ændrer de almindelige regler om parkering eller parkeringskontrol. Retten til at etablere et ladepunkt indebærer ikke en ret til at parkere uden for de vilkår, som gælder på parkeringsområdet. Hvis et parkeringsareal administreres af et parkeringsselskab, vil de gældende parkeringsbestemmelser fortsat skulle overholdes, uanset om parkeringspladsen er forsynet med ladeudstyr eller ej. Loven regulerer alene adgangen til at etablere ladeinfrastruktur og ikke den efterfølgende administration eller kontrol af parkeringsområdet.
Dette betyder også, at parkeringsselskabernes rolle fortsat er både relevant og nødvendig. Parkeringsselskaber udfører parkeringskontrol på vegne af grundejere, boligforeninger og virksomheder og bidrager til, at parkeringsarealer anvendes i overensstemmelse med de regler, som ejeren har fastsat. Med den stigende udbredelse af ladepladser bliver en ensartet og saglig parkeringskontrol snarere endnu vigtigere, da ladepladser kun opfylder deres formål, hvis de rent faktisk er tilgængelige for de køretøjer, der har behov for opladning.
For PAVAMA er lovændringen et tydeligt eksempel på, at parkeringsret og ladeinfrastruktur i stigende grad hænger sammen. Udviklingen understreger behovet for klare parkeringsvilkår, præcis skiltning og en juridisk korrekt administration af ladepladser. Samtidig kan PAVAMA bidrage med rådgivning om, hvordan boligforeninger, udlejere og grundejere kan implementere de nye regler uden at skabe usikkerhed om parkeringsretten eller parkeringskontrollen.
Sammenfattende styrker den nye lov borgernes mulighed for at etablere private ladepunkter, men den ændrer ikke de grundlæggende regler om parkering. Parkeringsretten og retten til at etablere et ladepunkt er to forskellige juridiske forhold. Derfor vil parkeringsselskaber fortsat kunne udføre parkeringskontrol efter de gældende parkeringsvilkår, mens den nye lov alene regulerer adgangen til at etablere ladeinfrastruktur ved boligen. Denne balance mellem den grønne omstilling, ejendomsretten og en velfungerende parkeringsadministration er en af lovens væsentligste styrker.
Besøg os på www.pavama.dk for at læse mere om, hvordan vi kan hjælpe jeres forening. Vi tilbyder også gratis indledende vurdering af jeres projekt!
Du kan kontakte PAVAMA via: 📞 Telefon: 55 21 97 55
📧 Email: tj@pavama.dk
🌐 Kontaktformular: https://pavama.dk/kontakt-os
Læs om:
Om Pavama og vores kompetencer
Andre nyheder der kunne fange din interesse
Ministerens klagepostkasse og ekskludering af p-selskaber fra Motorregistret: Hvor er hjemlen, Thomas Danielsen?
Transportminister Thomas Danielsen (V) har ifølge en artikel i Jyllands-Posten den 2. december 2025 oprettet en særlig mailadresse, hvor borgere kan sende klager over private parkeringsselskaber. Hvis en bilist modtager en opkrævning uden en forudgående aftale med selskabet – eller uden at have fået en fysisk kontrolafgift – opfordres vedkommende til at sende sagen til ministeriet. Men klagerne skal ikke behandles. Borgerne får ikke svar. Formålet er alene at indsamle materiale til ministerens næste træk: Mulige sanktioner mod p-selskaberne. Og dermed rejser sig det afgørende spørgsmål: Hvor har ministeren hjemmel til dette?
AFI-loven – Nøglen til Grøn Parkering i Danmark
AFI-loven baner vejen for en grøn omstilling af Danmarks transportsektor ved at sikre en landsdækkende infrastruktur for alternative drivmidler. Loven skaber både udfordringer og muligheder for aktører med ansvar for parkering og byggeri, hvor integration af ladeinfrastruktur bliver et nøgleelement i fremtidens parkeringsløsninger.
Kommunernes ret til at omklassificere private fællesveje og parkeringsindtægter
Når kommuner omklassificerer private fællesveje til offentlige veje, åbner det også for muligheden for at indføre betalingsparkering – og dermed skabe nye parkeringsindtægter. Men selvom indtægterne kan være en kærkommen sidegevinst, understreger loven og Vejdirektoratet, at økonomien ikke må være det bærende motiv. Formålet skal altid være at sikre god trafikafvikling, fremkommelighed og retfærdig adgang til vejnettet. Artiklen ser nærmere på, hvor grænsen går mellem saglig trafikregulering og økonomisk interesse, og hvordan kommunerne bedst håndterer balancen mellem drift, retssikkerhed og parkeringsindtægter.