Ladestanderbekendtgørelsen – Et overblik
Forrmålet er at fremme den grønne omstilling ved at sikre infrastruktur til elbiler i både nye og eksisterende bygninger.
Anvendelsesområde og krav
Bekendtgørelsen skelner mellem beboelsesbygninger og ikke-beboelsesbygninger og opstiller krav baseret på antallet af parkeringspladser og typen af byggearbejde.
Beboelsesbygninger:
-
Nybyggeri med over 10 parkeringspladser: Alle parkeringspladser skal forberedes til ladestandere.
-
Større ombygninger med over 10 parkeringspladser: Alle ombyggede parkeringspladser skal forberedes til ladestandere.
Der er ingen krav om etablering af ladestandere i eksisterende beboelsesbygninger uden ombygning.
Ikke-beboelsesbygninger:
-
Eksisterende bygninger med over 20 parkeringspladser: Mindst én ladestander skal etableres senest den 1. januar 2025. Små og mellemstore virksomheder er undtaget.
-
Nybyggeri og større ombygninger med over 10 parkeringspladser:
- Mindst én ladestander skal etableres.
- Mindst hver femte parkeringsplads skal forberedes til ladestandere.
Forberedelse til ladestandere
Forberedelse indebærer etablering rør eller kabelbakker, der muliggør senere installation af ladestandere uden omfattende indgreb.
Forarbejder og høringssvar
Under udarbejdelsen af bekendtgørelsen blev der indhentet høringssvar fra relevante interessenter. BL – Danmarks Almene Boliger – udtrykte i deres høringssvar bekymring over de økonomiske konsekvenser for almene boliger, især ved ombygning af befæstede parkeringsarealer, hvor omkostningerne kan være betydelige.
Implementering.
Bekendtgørelsen trådte i kraft den 10. marts 2020 og stiller minimumskrav til etablering og forberedelse af ladestandere. Kommuner kan ved byggetilladelser stille strengere krav end de, der er fastsat i bekendtgørelsen.
Andre nyheder der kunne fange din interesse
ANPR – Kontant, kontrolafgifter og konstruktionen af juridiske misforståelser
Kontant-udsendelsen bidrog til at sætte fokus på privat parkering, men ministerens udtalelser og programmets fremstilling forenkler et komplekst retsområde. Den manglende sondring mellem konventionalbod (kontrolafgift) og naturalopfyldelse (betaling af p-tid) samt en utilstrækkelig belysning af Motorregistret og hjemmelsspørgsmålet skaber et misvisende billede af gældende ret. Eventuelt behov for regulering bør imødekommes gennem klar lovgivning – ikke gennem forenklede medieudsagn.
Private parkeringspladser, vintervedligeholdelse og glatførebekæmpelse
Når vinteren sætter ind på private parkeringsarealer, bliver spørgsmålet om snerydning, glatførebekæmpelse og ansvar ved ulykker centralt. Det juridiske udgangspunkt varierer afhængigt af, om arealet er en privat fællesvej eller et helt privat areal.
ANPR – Transportministerens ændring af reglerne om private parkeringsafgifter: Hjemmelsspørgsmålet står fortsat ubesvaret ved indgangen til 2026
En bekendtgørelsesændring, der udgiver sig for at være en præcisering, men reelt ændrer normindholdet, indebærer en nærliggende risiko for kompetenceoverskridelse og en tilsidesættelse af legalitetsprincippet



