Hvordan skal ejerforeninger og grundejerforeninger håndtere opsætning af ladestandere på private fællesveje?
Elbilernes udbredelse skaber et stigende behov for ladestandere, men hvad gælder, når opsætning og reservation skal ske på en privat fællesvej? Dokumentet fra Vejdirektoratet (journalnr. 21/02840) klargør rammerne for, hvordan ejerforeninger og grundejerforeninger skal forholde sig.
Reservation af parkeringspladser til elbiler
Som udgangspunkt kan parkeringspladser på en privat fællesvej ikke reserveres til bestemte personer eller grupper, medmindre det drejer sig om handicapparkering. Almene, offentligretlige hensyn skal vægtes tungt, og kommunen skal vurdere, om reservationen begrænser offentlighedens adgang.
Dog er det muligt, at kommunen – efter forhandling med politiet – giver tilladelse, hvis trafikale og vejtekniske hensyn tillader det. Tilladelsen er offentligretlig, men den praktiske udnyttelse kræver også en privatretlig aftale mellem brugeren og ejeren af vejarealet.
Opsætning af el-ladestandere
Opstilling af materiel, herunder ladestandere, på private fællesveje kræver tilladelse fra kommunen efter Privatvejslovens § 66. Kommunen skal særligt vægte hensynet til den almindelige trafik på vejen. En tilladelse er offentligretlig og skal suppleres med en privatretlig aftale.
Afmærkning og håndhævelse
Hvis en parkeringsplads reserveres med hjemmel i offentligretlige hensyn, skal afmærkningen være autoriseret. Hvis ikke, kan der benyttes uautoriseret afmærkning, hvilket betyder, at håndhævelse alene kan ske privatretligt.
Forskellen mellem private fællesveje og offentlige veje
Selvom private fællesveje er åbne for offentligheden, har vejberettigede en særskilt ret til brug, herunder parkering. Dette adskiller sig fra offentlige veje, hvor reservation kun tillades i ganske få særtilfælde (fx handicapkøretøjer).
Praktiske råd til ejerforeninger og grundejerforeninger
-
Indhent kommunens tilladelse og politiets samtykke før etablering.
-
Lav skriftlige aftaler om brugsret med vejejer.
-
Undersøg, om opsætningen kræver autoriseret eller uautoriseret afmærkning.
-
Vær opmærksom på eventuelle klagemuligheder ved Vejdirektoratet.
Markedsføring af Pavama.dk
Hos Pavama.dk forstår vi de komplekse udfordringer, der kan opstå ved etablering af el-ladestandere og reservation af parkeringspladser på private fællesveje. Vi tilbyder rådgivning, udarbejdelse af ansøgninger til kommunen og udformning af privatretlige aftaler, der sikrer jeres forenings interesser bedst muligt.
Vores specialiserede jurister har stor erfaring med privatvejsloven og de konkrete administrative krav fra kommuner og politi. Vi hjælper med at sikre korrekt myndighedsbehandling og øger sandsynligheden for en godkendelse.
Besøg os på www.pavama.dk for at læse mere om, hvordan vi kan hjælpe jeres forening. Vi tilbyder også gratis indledende vurdering af jeres projekt!
Du kan kontakte Thomas direkte via: 📞 Telefon: 55 21 97 55
📧 Email: tj@pavama.dk
🌐 Kontaktformular: https://pavama.dk/kontakt-os
Andre nyheder der kunne fange din interesse
ANPR – Kontant, kontrolafgifter og konstruktionen af juridiske misforståelser
Kontant-udsendelsen bidrog til at sætte fokus på privat parkering, men ministerens udtalelser og programmets fremstilling forenkler et komplekst retsområde. Den manglende sondring mellem konventionalbod (kontrolafgift) og naturalopfyldelse (betaling af p-tid) samt en utilstrækkelig belysning af Motorregistret og hjemmelsspørgsmålet skaber et misvisende billede af gældende ret. Eventuelt behov for regulering bør imødekommes gennem klar lovgivning – ikke gennem forenklede medieudsagn.
Private parkeringspladser, vintervedligeholdelse og glatførebekæmpelse
Når vinteren sætter ind på private parkeringsarealer, bliver spørgsmålet om snerydning, glatførebekæmpelse og ansvar ved ulykker centralt. Det juridiske udgangspunkt varierer afhængigt af, om arealet er en privat fællesvej eller et helt privat areal.
ANPR – Transportministerens ændring af reglerne om private parkeringsafgifter: Hjemmelsspørgsmålet står fortsat ubesvaret ved indgangen til 2026
En bekendtgørelsesændring, der udgiver sig for at være en præcisering, men reelt ændrer normindholdet, indebærer en nærliggende risiko for kompetenceoverskridelse og en tilsidesættelse af legalitetsprincippet



