Arbejdsgiverbetalt parkering og skat
Arbejdsgiverbetalt parkering er et praktisk personalegode, som mange arbejdsgivere stiller til rådighed for deres ansatte. Den skattemæssige behandling af dette gode har dog givet anledning til væsentlig juridisk fortolkning og diskussion, særligt i forhold til, om en sådan parkering kan kombineres med udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse efter Skatterådets satser. I centrum står ligningslovens § 16, stk. 10, der fastslår, at værdien af en arbejdsgiverbetalt parkeringsplads, som stilles til rådighed af hensyn til arbejdet, ikke skal beskattes.
Dette gælder både ved arbejdsstedet og ved andre arbejdspladser, som arbejdet fører medarbejderen til. I et styresignal fra SKAT (SKM2016.537.SKAT) blev det tydeliggjort, at en sådan parkering ikke diskvalificerer den ansatte fra samtidig at modtage skattefri befordringsgodtgørelse, så længe parkeringsudgiften dækkes særskilt og ikke indgår i satserne fastsat af Skatterådet. Dette synspunkt blev desuden cementeret ved, at Skatterådet pr. 1. januar 2017 valgte at fjerne parkeringsudgifter fra beregningsgrundlaget for disse satser (bekendtgørelse nr. 1325 af 15. november 2016).
Dermed kan en medarbejder i dag modtage skattefri godtgørelse for kørslen og samtidig få parkering betalt skattefrit – fx ved møder væk fra sædvanlig arbejdsplads eller ved parkering i lufthavn ifm. forretningsrejse.
Dette gælder dog ikke private parkeringspladser ved bopælen, som kun undtagelsesvis kan anses som stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. For arbejdsgivere er det afgørende, at der sker særskilt dækning af parkeringsudgiften og ikke som en samlet pakke med kørselsgodtgørelsen, hvis skattefrihed ønskes opretholdt.
Ligeledes har lønmodtagere mulighed for at få genoptaget skatteansættelser, hvor skat er pålagt uberettiget pga. tidligere praksis, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. I praksis betyder dette, at den skattemæssige behandling af arbejdsgiverbetalt parkering nu er klart adskilt fra befordringsgodtgørelsen, hvilket skaber en højere grad af forudsigelighed og retssikkerhed.
Arbejdsgivere bør dog være opmærksomme på dokumentationskrav og sikre korrekt håndtering i lønindberetningssystemer. For mere praktisk vejledning, herunder eksempler på korrekt afregning, henvises til pavama.dk om personalegoder og parkering og pavama.dk’s vejledning om skattefri befordringsgodtgørelse.
Samlet set bidrager SKATs styresignal og efterfølgende justeringer til en mere ensartet og logisk administration af personalegoder i Danmark – en udvikling, der både tilgodeser arbejdsgiverens administrative byrde og medarbejderens retssikkerhed.
Andre nyheder der kunne fange din interesse
Sådan forvandler du din parkeringsplads til et højværdiareal – 3 modeller, der maksimerer værdi og bæredygtighed
Der præsenteres tre modeller for, hvordan en parkeringsplads kan værdisættes strategisk inden for ejendomsbranchen. Den økonomiske model fokuserer på indtægter og drift, den juridisk-strategiske model på kontrakter, risici og compliance, mens den ESG-orienterede model ser parkeringspladsen som en del af virksomhedens bæredygtighedsprofil. Artiklen anbefaler en integreret tilgang, hvor økonomi, jura og bæredygtighed kombineres for at maksimere værdien af parkeringsarealer.
ANPR NYT ! – ANPR-FORBUDET ER EN REALITET. Ændringen blev bekendtgjort efter normal arbejdstids ophør den 30. juni – hospitaler og andre anpr brugere får kun få timers varsel til at indrette sig.
Med kun få timers varsel har Transportministeriet bekendtgjort et indgribende forbud mod brugen af automatisk nummerpladegenkendelse (ANPR) til udstedelse af kontrolafgifter på private parkeringsområder. B
ANPR NYT !! – Transportministerens høringsbrev rejser en række alvorlige spørgsmål om lovhjemmel, proportionalitet samt ikke mindst armslængdeprincippet.
Ved at kræve fysisk synlighed sættes spørgsmålstegn ved, om bekendtgørelsen harmonerer med digital udvikling og proportionalitetsprincippet – fx i tilfælde, hvor bilisten uanset metode faktisk modtager meddelelse digitalt i et dokumentérbart system. Samtidig er det retligt tvivlsomt, om Transportministeriet i denne sag har hjemmel til at fastlægge sådanne detaljerede krav uden støtte i en lovændring, hvilket understreger behovet for en grundigere vurdering af hjemmelsgrundlaget.



