Sådan forvandler du din parkeringsplads til et højværdiareal – 3 modeller, der maksimerer værdi og bæredygtighed
Parkeringspladsen er i dag meget mere end et enkeltstående areal til bilparkering: den udgør et aktiv, der kan optimeres både økonomisk, juridisk og miljømæssigt. Hos PAVAMA ApS ser vi parkeringspladsen som en nøglekomponent i ejendommens samlede værdi – et aktiv der konstant udvikler sig og sender signaler om ejendommens værdier. Dette perspektiv fremgår tydeligt i vores artikel om P‑pladsen som et aktiv i ESG‑regnskabet, hvor bæredygtige tiltag både styrker ESG‑profilen og øger attraktiviteten. Den her artikel præsenterer tre modeller for værdisætning – økonomisk, juridisk‑strategisk og ESG‑orienteret – og viser, hvordan disse kan anvendes enkeltvis eller i kombination for at maksimere parkeringsarealets værdi.
Model 1: Økonomisk analyse‑model
- Denne model fokuserer på at kvantificere indtægter og omkostninger ved parkeringsarealet – særligt relevant for ejendomsselskaber og private pladsejere. Her analyseres:
- Indtægtskilder: kontrolgebyrer, lejeaftaler, abonnementsordninger.
- Omkostninger: anlæg, drift, vedligehold, teknologiløsninger såsom ANPR og betalingsapps.
- Finansielle mål: payback‑tid, afkast (ROI), driftsoverblik.
- Skattemæssige forhold: Indtægter fra parkering kan have betydning for den samlede skattepligtige indkomst og påvirke fradragsmuligheder. Investeringer i fx grøn infrastruktur (el-ladestandere, permeabel belægning) kan under visse omstændigheder medføre afskrivningsmuligheder eller udløse offentlige tilskud. Derfor bør skattemæssige implikationer altid indgå som en integreret del af værdisætningen og beslutningsprocessen.
Modellen bygger på den økonomiske rådgivning, PAVAMA tilbyder til ejendoms- og pladsejere, fx i forbindelse med udformning af kontrakter og udbud, hvor vi sikrer, at pladsejer får bedste økonomiske vilkår, og skjulte omkostninger identificeresl. Læs mere.
Model 2: Juridisk‑strategisk værdisætning
Her vurderes værdien ud fra juridiske rettigheder, risikofordeling og strategiske samarbejdsaftaler. Nogle nøgleelementer:
- Juridisk compliance: overholdelse af parkeringslovgivning, GDPR, klageprocedurer.
- Aftalestruktur: kontrolgebyrsplit, ansvar for vedligehold, datahåndtering.
- Flexibilitet: genforhandlingsklausuler, kontraktlængde, mulighed for teknologisk opgradering.
- Denne model forankres i PAVAMAs juridiske rådgivning, herunder identifikation af urimelige kontraktvilkår og sikring af afkast og ansvarsfordeling Parking Value Management (PAVANA).
Model 3: ESG‑drevet værdisætning
Med stigende krav til bæredygtighed spiller parkeringspladsen en vigtig rolle i jeres ESG‑strategier. Værdien vurderes gennem:
- Miljømæssige tiltag: solcelleoverdækning, permeable belægninger, grønne øer, el‑ladestandere.
- Sociale gevinster: skygge, rekreative kvaliteter, forbedret komfort og tilgængelighed.
- Governance: gennemsigtighed i rapportering, brug af genbrugsmaterialer, ansvarlig drift.
Denne model bygger på erfaring med parkering ESRS-standarderne som et plus i ESG‑regnskabet. Læs vores artikel, hvor fem bæredygtige eksempler er gennemgået.
Integreret model – kombination af de tre værdisætningsmodeller
Den stærkeste værdisætning opnås ved at kombinere de tre modeller i en integreret strategi:
- Start med økonomisk benchmark og investeringsoverblik (Model 1).
- Kombiner med juridisk sikkerhed og fleksibilitet (Model 2).
- Tilføj ESG‑mål for at forbedre branding, bæredygtighed og eventuel offentlig finansiering (Model 3).
Et konkret workflow i jeres case kunne være:
- Udfør økonomisk baseline-analyse.
- Gennemgå eksisterende kontrakt og ansvarsfordeling.
- Identificér bæredygtige investeringsmuligheder og ESG-skitser.
- Justér udbudsmateriale eller kontraktbilag, fx via PAVAMA’s projektarbejde ved nybyggeri/etablering af p‑plads.
- Dokumentér ESG‑indsats og økonomisk gevinst i partnerskabsaftaler.
Kontakt Pavama for en uforpligtende samtale.
Andre nyheder der kunne fange din interesse
Kommunernes ret til at omklassificere private fællesveje og parkeringsindtægter
Når kommuner omklassificerer private fællesveje til offentlige veje, åbner det også for muligheden for at indføre betalingsparkering – og dermed skabe nye parkeringsindtægter. Men selvom indtægterne kan være en kærkommen sidegevinst, understreger loven og Vejdirektoratet, at økonomien ikke må være det bærende motiv. Formålet skal altid være at sikre god trafikafvikling, fremkommelighed og retfærdig adgang til vejnettet. Artiklen ser nærmere på, hvor grænsen går mellem saglig trafikregulering og økonomisk interesse, og hvordan kommunerne bedst håndterer balancen mellem drift, retssikkerhed og parkeringsindtægter.
ANPR NYT ! – ANPR-FORBUDET ER EN REALITET. Ændringen blev bekendtgjort efter normal arbejdstids ophør den 30. juni – hospitaler og andre anpr brugere får kun få timers varsel til at indrette sig.
Med kun få timers varsel har Transportministeriet bekendtgjort et indgribende forbud mod brugen af automatisk nummerpladegenkendelse (ANPR) til udstedelse af kontrolafgifter på private parkeringsområder. B
Arbejdsgiverbetalt parkering og skat
Arbejdsgiverbetalt parkering er et praktisk personalegode, som mange arbejdsgivere stiller til rådighed for deres ansatte.

