Tyske turister raser over danske p-afgifter – men hvad siger reglerne?

Der er heller ikke holdepunkter i forarbejderne for, at ministeren skulle have kompetence til ved bekendtgorelse at regulere disse forhold.

Thomas Jørgensen

Hvorfor PAVAMA?

 

Sommeren bringer hvert år hundredtusindvis af tyske turister til Danmark. Langt de fleste får en god oplevelse, men for enkelte ender ferien med en mindre behagelig overraskelse i form af en parkeringsafgift på 995 kr. Det giver jævnligt anledning til kritik og beskyldninger om, at danske parkeringsselskaber “udnytter” udenlandske gæster.

Spørgsmålet er imidlertid, om kritikken er rimelig.

I en artikel på TV Syd med overskriften “Tyske turister raser over p-afgift: – Det er helt vanvittigt” beskrives det, hvordan flere tyske turister oplever de danske parkeringsregler og kontrolafgifter som både vanskelige at forstå og urimeligt høje sammenlignet med forholdene i Tyskland. Artiklen fremhæver særligt frustrationen over kontrolafgifter på 995 kr. for blandt andet manglende brug af p-skive eller parkering uden for de afmærkede båse samt de udfordringer, som parkeringsvagter oplever i mødet med utilfredse turister

 

Danske parkeringsafgifter er ikke bøder

Det er først og fremmest vigtigt at forstå, at private parkeringsselskaber ikke udsteder bøder, men kontrolafgifter baseret på privatretlige regler og aftalevilkår.

Når en bilist vælger at parkere på et privat parkeringsområde, accepterer vedkommende samtidig de vilkår, der fremgår af skiltningen på området. Det gælder uanset, om bilisten er dansk eller udenlandsk.

Dette princip er fastslået af domstolene og udgør i dag grundlaget for privat parkeringskontrol i Danmark. Domstolene har således anerkendt, at ejeren af et privat parkeringsområde som led i sin almindelige rådighed over ejendommen kan fastsætte vilkår for brugen af parkeringspladsen og opkræve en kontrolafgift ved overtrædelse af disse vilkår.

Hvorfor er afgiften 995 kr.?

Det overses ofte i debatten, at den private parkeringsbranche selv finansierer Parkeringsklagenævnet og dermed en væsentlig del af bilisternes retssikkerhed.

I forbindelse med lovforslaget om bedre forbrugerbeskyttelse på parkeringsområdet fra 2013 anførte Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, at det var i branchens egen interesse at styrke parkanternes retssikkerhed, blandt andet fordi klagemulighederne bidrager til at sikre, at kontrolafgifter hviler på et sikkert grundlag. Ministeriet forudsatte samtidig, at udgifterne til klagenævnet kunne finansieres gennem parkeringsbetaling eller kontrolafgifter, jf. lovforslag nr. L 54, side 7

For mange tyske turister virker 995 kr. som et meget højt beløb sammenlignet med de parkeringsbøder, de kender hjemmefra.

Beløbet er imidlertid ikke fastsat af det enkelte parkeringsselskab. Niveauet følger den praksis, som gennem en årrække er blevet accepteret af domstole og myndigheder som et rimeligt og proportionalt niveau for private kontrolafgifter.

Formålet er ikke at skabe indtjening, men at sikre efterlevelse af parkeringsreglerne. Hvis konsekvensen ved at ignorere reglerne var begrænset til et mindre beløb, ville det i praksis være vanskeligt at håndhæve tidsbegrænsninger, kundeparkering og reserverede parkeringspladser.

Det afgørende er ikke altid, om man var der “kun i ti minutter”

En hyppig indvending fra bilister er, at de kun var væk fra bilen i ganske kort tid, eller at de reelt overholdt den tilladte parkeringstid.

Domstolene har imidlertid fastslået, at det afgørende ikke nødvendigvis er, om parkeringstiden blev overskredet, men om de konkrete parkeringsvilkår blev overholdt.

I en principiel sag havde en bilist anbragt en håndskrevet seddel med ankomsttid i forruden, fordi hans elektroniske p-skive var gået i stykker. Bilisten havde ikke parkeret længere end tilladt, men både byret og landsret fandt, at parkeringsvilkåret om brug af p-skive var overtrådt, og at kontrolafgiften derfor var berettiget. Domstolene lagde blandt andet vægt på hensynet til ensartet og effektiv kontrol samt behovet for klare og objektive regler.

Det samme princip gør sig gældende ved eksempelvis manglende registrering af nummerplade, manglende parkeringsskive eller parkering uden for afmærkede båse.

Reglerne beskytter også kunderne

Parkeringsregler eksisterer sjældent for parkeringsselskabernes skyld alene.

På parkeringspladser ved supermarkeder, butikker og turistområder skal reglerne sikre, at kunder faktisk kan finde en ledig plads. Tidsbegrænsninger og krav om parkeringsskive skal forhindre langtidsparkering, mens krav om parkering inden for afmærkede båse skal sikre adgangsforhold og mulighed for, at andre bilister kan komme ind og ud af deres biler.

Alternativet ville ofte være færre ledige pladser og større frustration blandt både kunder og erhvervsdrivende.

Udfordringen er ofte manglende kendskab

Det er samtidig forståeligt, at mange udenlandske turister bliver overraskede.

Danske parkeringsregler adskiller sig på flere områder fra reglerne i blandt andet Tyskland. Kravet om parkeringsskive på private parkeringspladser er ikke nødvendigvis velkendt, ligesom regler om parkering uden for afmærkede båse håndhæves mere konsekvent end mange steder syd for grænsen.

For den enkelte turist kan det derfor opleves som urimeligt at modtage en afgift efter et kort butiksbesøg.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at reglerne eller håndhævelsen er urimelig.

Ofte ensidig medievinkling.

Debatten om parkeringsafgifter ender ofte i en skarp modsætning mellem “grådige parkeringsselskaber” og “uheldige turister”. Virkeligheden er mere nuanceret.

Parkeringsselskaberne har et ansvar for tydelig skiltning og fair håndhævelse af reglerne. Bilisterne har tilsvarende et ansvar for at orientere sig om de vilkår, der gælder på det område, hvor de vælger at parkere.

Parkeringsregler er en del af det at færdes i udlandet

Når man rejser i udlandet, accepterer de fleste, at man skal sætte sig ind i lokale færdselsregler, betalingssystemer og trafikbestemmelser. Det gælder eksempelvis krav om miljømærker, betalingsveje, vignetter og hastighedsbegrænsninger.

Parkeringsregler er ikke anderledes.

Det forhold, at reglerne i Danmark adskiller sig fra reglerne i Tyskland, betyder derfor ikke i sig selv, at reglerne er urimelige eller udtryk for et ønske om at ramme turister. Der er derimod tale om nationale og lokale forskelle, som findes overalt i Europa.

Betalingsparkering giver ofte størst tryghed

For turister, som er usikre på lokale parkeringsregler, vil betalingsparkering ofte være den mest enkle og trygge løsning.

Betalingsparkering reducerer risikoen for misforståelser om parkeringsskiver, tidsbegrænsninger og lokale særregler, samtidig med at parkeringsanlæg og parkeringshuse ofte tilbyder bedre oversigt, tydeligere information og større sikkerhed for bilen. Det er derfor ikke tilfældigt, at både turistorganisationer, bilistorganisationer og rejsevejledninger ofte anbefaler betalingsparkering som den mest problemfri løsning ved besøg i større byer og populære turistområder.

Kontakt os

Email

Send en besked her

Andre nyheder der kunne fange din interesse

AFI-loven – Nøglen til Grøn Parkering i Danmark

AFI-loven – Nøglen til Grøn Parkering i Danmark

AFI-loven baner vejen for en grøn omstilling af Danmarks transportsektor ved at sikre en landsdækkende infrastruktur for alternative drivmidler. Loven skaber både udfordringer og muligheder for aktører med ansvar for parkering og byggeri, hvor integration af ladeinfrastruktur bliver et nøgleelement i fremtidens parkeringsløsninger.

Kommunernes ret til at omklassificere private fællesveje og parkeringsindtægter

Kommunernes ret til at omklassificere private fællesveje og parkeringsindtægter

Når kommuner omklassificerer private fællesveje til offentlige veje, åbner det også for muligheden for at indføre betalingsparkering – og dermed skabe nye parkeringsindtægter. Men selvom indtægterne kan være en kærkommen sidegevinst, understreger loven og Vejdirektoratet, at økonomien ikke må være det bærende motiv. Formålet skal altid være at sikre god trafikafvikling, fremkommelighed og retfærdig adgang til vejnettet. Artiklen ser nærmere på, hvor grænsen går mellem saglig trafikregulering og økonomisk interesse, og hvordan kommunerne bedst håndterer balancen mellem drift, retssikkerhed og parkeringsindtægter.

Sådan forvandler du din parkeringsplads til et højværdiareal – 3 modeller, der maksimerer værdi og bæredygtighed

Sådan forvandler du din parkeringsplads til et højværdiareal – 3 modeller, der maksimerer værdi og bæredygtighed

Der præsenteres tre modeller for, hvordan en parkeringsplads kan værdisættes strategisk inden for ejendomsbranchen. Den økonomiske model fokuserer på indtægter og drift, den juridisk-strategiske model på kontrakter, risici og compliance, mens den ESG-orienterede model ser parkeringspladsen som en del af virksomhedens bæredygtighedsprofil. Artiklen anbefaler en integreret tilgang, hvor økonomi, jura og bæredygtighed kombineres for at maksimere værdien af parkeringsarealer.