Parkeringsklagenævnets årsrapport for 2025 viser, at antallet af klager steg fra 2.437 sager i 2024 til 4.810 sager i 2025 – en stigning på hele 97,37 procent. Det er den største stigning siden nævnets oprettelse.

Tallene har allerede givet anledning til en omfattende debat. I indlæg og kommentarer på sociale medier er det blandt andet blevet fremhævet, at det “kan betale sig at klage”, og at parkeringsselskaberne bør “højne standarden”. Den betydelige opmærksomhed på sociale medier kan samtidig have bidraget til et øget kendskab til klagesystemet og dermed været en medvirkende faktor til den markante stigning i antallet af klagesager.

En nærmere gennemgang af årsrapporterne tegner imidlertid et mere nuanceret billede.

ANPR og de medieskabte “usynlige p-bøder” driver udviklingen

Den væsentligste forklaring på stigningen er sager om eftersendte kontrolafgifter i parkeringsanlæg med automatisk nummerpladeregistrering (ANPR).

Klager over eftersendte kontrolafgifter udgjorde således 25,53 procent af samtlige klager i 2025 og var dermed den klart største klagekategori.

Samtidig peger nævnets formand, dommer Mette Søgaard Vammen, direkte på, at den markante stigning hænger sammen med den øgede politiske og mediemæssige opmærksomhed på ANPR-parkering.

Med andre ord er flere klager ikke nødvendigvis ensbetydende med flere fejl. Flere klager kan også være et udtryk for øget opmærksomhed, større kendskab til klagemulighederne og et særligt fokus på én bestemt parkeringsform.

Kunne Transportministeriets opfordring have påvirket antallet af klager i 2025 og 2026?

En mulig medvirkende årsag til den markante stigning i antallet af klager er den betydelige offentlige opmærksomhed, som Transportministeriet selv bidrog til i løbet af 2025. Den 2. december 2025 opfordrede ministeriet eksempelvis borgere til at indsende dokumentation for eftersendte opkrævninger fra private parkeringsselskaber, hvis de mente, at selskaberne uberettiget havde anvendt oplysninger fra Motorregisteret.

I meddelelsen anførte ministeriet, at parkeringsselskaber alene må anvende oplysninger fra Motorregisteret i tilfælde, hvor en kontrolafgift allerede er pålagt og enten er anbragt synligt på køretøjet eller fysisk overgivet til føreren. Borgere, der havde modtaget en eftersendt opkrævning uden at have givet samtykke til brugen af deres oplysninger, blev derfor opfordret til at indsende dokumentation til ministeriet. Samtidig henviste ministeriet udtrykkeligt til, at klager over eftersendte parkeringsafgifter kunne indbringes for Parkeringsklagenævnet.

Det kan naturligvis ikke fastslås med sikkerhed, i hvilket omfang ministeriets udmelding direkte har påvirket antallet af klagesager. Det forekommer imidlertid nærliggende, at en så tydelig offentlig opfordring til at indsende dokumentation og gøre brug af klagesystemet har bidraget til en øget opmærksomhed omkring ANPR-parkering og eftersendte kontrolafgifter. Dermed kan en del af stigningen i antallet af klager også forklares ved et øget kendskab til klagemulighederne og en større tilbøjelighed blandt bilister til at få deres sag prøvet.

Set i dette perspektiv er den næsten fordoblede sagstilgang til Parkeringsklagenævnet ikke nødvendigvis et udtryk for en tilsvarende stigning i antallet af fejludstedte kontrolafgifter. Udviklingen kan i mindst lige så høj grad være et resultat af et ekstraordinært politisk, mediemæssigt og myndighedsmæssigt fokus på netop eftersendte kontrolafgifter og ANPR-baseret parkering.

Parkeringsselskaberne får fortsat medhold i de fleste sager

Selvom antallet af klager er steget markant, viser årsrapporterne samtidig, at parkeringsoperatørerne fortsat får medhold i hovedparten af de sager, der afgøres af nævnet.

I 2024 fik:

• 77,91 procent af sagerne udfald til parkeringsoperatørens fordel.
• 21,79 procent af sagerne udfald til bilistens fordel.
• 0,30 procent af sagerne blev afvist.

I 2025 fik:

• 72,6 procent af sagerne udfald til parkeringsoperatørens fordel.
• 27,0 procent af sagerne udfald til bilistens fordel.
• 0,4 procent af sagerne blev afvist.

Der kan således konstateres en vis forskydning i udfaldene fra 2024 til 2025, idet andelen af sager, hvor bilisten fik medhold, steg med godt fem procentpoint. Udviklingen skal imidlertid ses i lyset af den ekstraordinære stigning i klager vedrørende eftersendte kontrolafgifter og ANPR-baseret parkering, som både udgjorde den største klagekategori i 2025 og var genstand for betydelig politisk, mediemæssig og offentlig opmærksomhed.

På tværs af begge år viser tallene imidlertid fortsat, at parkeringsoperatørerne fik medhold i omkring tre ud af fire afgjorte sager. Det understøtter, at hovedparten af de kontrolafgifter, der indbringes for Parkeringsklagenævnet, efter nævnets vurdering fortsat er berettigede.

Frafaldte sager er ikke det samme som ulovlige p-afgifter

I indlæg og kommentarer på sociale medier er det endvidere blevet fremhævet, at parkeringsselskaberne opgav knap 80 procent af de sager, der blev frafaldet under sagsforberedelsen.

Tallet er korrekt.

Konklusionen kræver imidlertid en vis forsigtighed.

En frafaldt sag er ikke ensbetydende med, at kontrolafgiften var ulovlig eller uberettiget. Der kan være mange årsager til, at en sag frafaldes, eksempelvis:

• at bilisten fremlægger ny dokumentation over for nævnet,
• at der opstår tvivl om de konkrete omstændigheder,
• at selskabet foretager en fornyet proportionalitetsvurdering,
• at det vurderes, at yderligere sagsbehandling ikke står mål med sagens betydning,
• eller at ny lovgivning, ændrede bekendtgørelser eller ny retspraksis fra landsretterne eller Højesteret ændrer de retlige rammer eller giver anledning til en ny juridisk vurdering af sagen.

Det forhold, at en sag frafaldes, kan derfor ikke uden videre tages til indtægt for, at den oprindelige kontrolafgift var fejlagtig eller ulovlig. Tværtimod kan det også ses som et udtryk for, at parkeringsselskaberne løbende tilpasser deres praksis til ny lovgivning, ny domstolspraksis og de konkrete oplysninger, der fremkommer under sagens behandling.

Set fra et retssikkerhedsperspektiv kan tallene derfor også ses som et udtryk for, at selskaberne er villige til at korrigere sager, når nye oplysninger eller ændrede retlige rammer giver anledning hertil.

Parkeringsbranchen er midt i en teknologisk omstilling

Årsrapporterne for 2024 og 2025 dokumenterer først og fremmest en branche i hastig forandring.

Digitale betalingsløsninger, ANPR-teknologi og nye parkeringsformer skaber nye juridiske spørgsmål, som løbende skal afklares af Parkeringsklagenævnet. Samtidig bidrager den teknologiske udvikling til, at nye problemstillinger hurtigere bliver genstand for offentlig debat, politisk interesse og retlig afklaring.

Den næsten fordoblede sagstilgang har naturligt påvirket sagsbehandlingstiden. Samtidig har nævnet varslet nye initiativer i 2026 med henblik på at udvide sagsbehandlingskapaciteten og nedbringe behandlingstiderne.

Et velfungerende klagesystem

Den markante stigning i antallet af klager kan naturligvis give anledning til debat.

Tallene understreger imidlertid også noget andet:

Danmark har i dag et uafhængigt klagesystem, hvor både bilister og parkeringsselskaber kan få prøvet tvister om private parkeringsafgifter.

At næsten 5.000 sager på ét år er blevet indbragt for Parkeringsklagenævnet, er ikke alene et udtryk for øget opmærksomhed omkring privat parkering. Det er også et udtryk for, at der eksisterer et tilgængeligt og velfungerende klagesystem, som nyder tillid hos både forbrugere og erhvervsdrivende.

Det er i sig selv et væsentligt retssikkerhedsmæssigt fremskridt.