Ladestanderbekendtgørelsen – Et overblik
Thomas Jørgensen
Forrmålet er at fremme den grønne omstilling ved at sikre infrastruktur til elbiler i både nye og eksisterende bygninger.
Anvendelsesområde og krav
Bekendtgørelsen skelner mellem beboelsesbygninger og ikke-beboelsesbygninger og opstiller krav baseret på antallet af parkeringspladser og typen af byggearbejde.
Beboelsesbygninger:
-
Nybyggeri med over 10 parkeringspladser: Alle parkeringspladser skal forberedes til ladestandere.
-
Større ombygninger med over 10 parkeringspladser: Alle ombyggede parkeringspladser skal forberedes til ladestandere.
Der er ingen krav om etablering af ladestandere i eksisterende beboelsesbygninger uden ombygning.
Ikke-beboelsesbygninger:
-
Eksisterende bygninger med over 20 parkeringspladser: Mindst én ladestander skal etableres senest den 1. januar 2025. Små og mellemstore virksomheder er undtaget.
-
Nybyggeri og større ombygninger med over 10 parkeringspladser:
- Mindst én ladestander skal etableres.
- Mindst hver femte parkeringsplads skal forberedes til ladestandere.
Forberedelse til ladestandere
Forberedelse indebærer etablering rør eller kabelbakker, der muliggør senere installation af ladestandere uden omfattende indgreb.
Forarbejder og høringssvar
Under udarbejdelsen af bekendtgørelsen blev der indhentet høringssvar fra relevante interessenter. BL – Danmarks Almene Boliger – udtrykte i deres høringssvar bekymring over de økonomiske konsekvenser for almene boliger, især ved ombygning af befæstede parkeringsarealer, hvor omkostningerne kan være betydelige.
Implementering.
Bekendtgørelsen trådte i kraft den 10. marts 2020 og stiller minimumskrav til etablering og forberedelse af ladestandere. Kommuner kan ved byggetilladelser stille strengere krav end de, der er fastsat i bekendtgørelsen.
Andre nyheder der kunne fange din interesse
ANPR NYT !! – Transportministerens høringsbrev rejser en række alvorlige spørgsmål om lovhjemmel, proportionalitet samt ikke mindst armslængdeprincippet.
Ved at kræve fysisk synlighed sættes spørgsmålstegn ved, om bekendtgørelsen harmonerer med digital udvikling og proportionalitetsprincippet – fx i tilfælde, hvor bilisten uanset metode faktisk modtager meddelelse digitalt i et dokumentérbart system. Samtidig er det retligt tvivlsomt, om Transportministeriet i denne sag har hjemmel til at fastlægge sådanne detaljerede krav uden støtte i en lovændring, hvilket understreger behovet for en grundigere vurdering af hjemmelsgrundlaget.
Hvordan skal ejerforeninger og grundejerforeninger håndtere opsætning af ladestandere på private fællesveje?
Elbilernes udbredelse skaber et stigende behov for ladestandere, men hvad gælder, når opsætning og reservation skal ske på en privat fællesvej? Dokumentet fra Vejdirektoratet (journalnr. 21/02840) klargør rammerne for, hvordan ejerforeninger og grundejerforeninger skal forholde sig.
Grundejerens Ret til Privat Parkeringsordning på Private Fællesveje. Parallelle systemer for parkering (Brøndby sagaen 2. del)
Sagen fra Brøndby eksemplificerer en vigtig pointe: Kommuner har ikke hjemmel til at nægte grundejere at anvende privat parkeringskontrol udelukkende fordi de ønsker at fastholde egen praksis med kommunal kontrol. Det er en klar overtrædelse af forvaltningsretlige principper, især pligten til konkret afvejning.