Grundejerens Ret til Privat Parkeringsordning på Private Fællesveje (Brøndbysagaen 1. del)

Bæredygtige parkeringsløsninger

Thomas Jørgensen

Spørgsmålet om, hvorvidt grundejere på private fællesveje i bymæssige områder frit kan vælge at indføre en privat parkeringsordning, har været genstand for debat og juridisk vurdering. Sagen fra Brøndby Kommune, som behandles af Vejdirektoratet den 1. september 2023, belyser netop denne problemstilling.Artiklen vil gennemgå sagen og fokusere på de juridiske rammer og rettigheder, som grundejere har efter privatvejsloven, særligt i relation til § 57.

Baggrund

En grundejerhenvendelse til Vejdirektoratet den 28. august 2023 vedrørte ønsket om at etablere privat parkeringskontrol på en privat fællesvej i Brøndby Kommune. Kommunen havde meddelt, at kun kommunens eget parkeringskorps (P-Nord) kunne varetage kontrollen, selvom grundejere ønskede en ekstern, privat operatør.

Dette skabte tvivl om grundejernes råderet over parkeringsforholdene på vejen.

Juridisk Grundlag – Privatvejsloven

Privatvejslovens § 57, stk. 1, udgør det centrale juridiske udgangspunkt. Bestemmelsen fastslår, at grundejere ikke må etablere eller ændre færdselsregulerende foranstaltninger, herunder parkeringsrestriktioner, uden kommunens tilladelse, som kun kan gives med politiets samtykke.

Tilladelsen er en offentligretlig afgørelse, der ikke i sig selv fastlægger privatretlige rettigheder – eksempelvis hvem der må udføre parkeringskontrol.

Kommunens Rolle og Pligter

Kommunen skal ved ansøgning om parkeringsforanstaltninger foretage en konkret vurdering af, om der er vejtekniske eller trafikale hensyn, der taler imod ønsket. Derudover skal kommunen også vurdere eventuelle uoverensstemmelser mellem grundejere og vejberettigede.

Det understreges i udtalelsen, at kommunen ikke må administrere efter fast praksis, hverken skrevet eller uskrevet, der forhindrer en konkret sagsbehandling. Det betyder, at kommunen ikke kan afvise brugen af private selskaber alene med henvisning til generel politik.

Retten til Privat Parkeringskontrol

Selv hvis kommunen giver tilladelse til en parkeringsordning, rejser det spørgsmålet: kan grundejere selv vælge kontroloperatør?

Vejdirektoratet slår fast, at etablering af privat parkeringsordning på et privatretligt grundlag (f.eks. med privat parkeringsselskab) stadig kræver godkendelse efter § 57. Men hvem der skal håndhæve reglerne – om det er kommunens eget korps eller en privat aktør – er ikke fastsat i loven.

Dermed må det antages, at så længe kommunen og politiet har godkendt ordningen, og vejens øvrige brugere respekteres, har grundejerne ret til at vælge en privat parkeringsoperatør, forudsat at det ikke kolliderer med offentligretlige hensyn.

Klageadgang

Hvis kommunen afslår en ansøgning, kan grundejeren klage til Vejdirektoratet. Direktoratet kan føre en retlig prøvelse af kommunens afgørelse, herunder sikre, at forvaltningen har overholdt forvaltningsloven og ikke har sat skønnet under regel.

Domstolsprøvelse

Hvis der opstår uenighed om den praktiske udnyttelse af en tilladelse (f.eks. mellem grundejere eller naboer), er det et privatretligt spørgsmål, som i sidste ende må afgøres ved domstolene, jf. privatvejslovens § 56, stk. 1.

Et Perspektiv

Sagen fra Brøndby eksemplificerer en vigtig pointe: Kommuner har ikke hjemmel til at nægte grundejere at anvende privat parkeringskontrol udelukkende fordi de ønsker at fastholde egen praksis med kommunal kontrol. Det er en klar overtrædelse af forvaltningsretlige principper, især pligten til konkret afvejning.

Grundejerne har ret til at søge tilladelse til en privat parkeringsordning, og så længe det sker under iagttagelse af lovens krav og politiets samtykke, er der intet i loven, der tvinger dem til at anvende kommunens kontrolenhed.

Sagen er et vigtigt pejlemærke for grundejerforeninger, der ønsker kontrol over egen ejendom og forvaltning af parkeringsregler i boligområder med privat fællesvej.

Har du spørgsmål?

Thomas Jørgensen fra Pavama.dk er en erfaren rådgiver med specialviden om håndtering af private fællesveje – et område, der ofte volder hovedbrud for grundejerforeninger. Med et solidt kendskab til både privatvejsloven og de forvaltningsretlige principper kan Thomas bistå foreninger med at forstå deres rettigheder, ansøgningsprocedurer og muligheder for at etablere parkeringsordninger.

Pavama.dk tilbyder professionel rådgivning i forbindelse med:

  • Udarbejdelse og indsendelse af ansøgninger til kommunen efter § 57.

  • Vurdering af om trafikale og vejtekniske hensyn er opfyldt.

  • Rådgivning om valg og samarbejde med private parkeringsselskaber.

  • Håndtering af dialog med kommunen og politiet.

  • Klagevejledning og -behandling ved afslag fra kommunen.

  • Oplæg og rådgivning til generalforsamlinger i grundejerforeninger.

Thomas Jørgensen arbejder tæt sammen med bestyrelser for at sikre, at deres ønsker og rettigheder bliver hørt og respekteret, uden at man går på kompromis med lovgivningen.

Du kan kontakte Thomas direkte via: 📞 Telefon: 55 21 97 55
📧 Email: tj@pavama.dk
🌐 Kontaktformular: https://pavama.dk/kontakt-os

Lov om private fællesveje

Vi hjæper til i idèfasen

Om Pavama og vores kompetencer

Læs sagen her

Kontakt os

Email

Send en besked her

Andre nyheder der kunne fange din interesse

Kommunernes ret til at omklassificere private fællesveje og parkeringsindtægter

Kommunernes ret til at omklassificere private fællesveje og parkeringsindtægter

Når kommuner omklassificerer private fællesveje til offentlige veje, åbner det også for muligheden for at indføre betalingsparkering – og dermed skabe nye parkeringsindtægter. Men selvom indtægterne kan være en kærkommen sidegevinst, understreger loven og Vejdirektoratet, at økonomien ikke må være det bærende motiv. Formålet skal altid være at sikre god trafikafvikling, fremkommelighed og retfærdig adgang til vejnettet. Artiklen ser nærmere på, hvor grænsen går mellem saglig trafikregulering og økonomisk interesse, og hvordan kommunerne bedst håndterer balancen mellem drift, retssikkerhed og parkeringsindtægter.

Sådan forvandler du din parkeringsplads til et højværdiareal – 3 modeller, der maksimerer værdi og bæredygtighed

Sådan forvandler du din parkeringsplads til et højværdiareal – 3 modeller, der maksimerer værdi og bæredygtighed

Der præsenteres tre modeller for, hvordan en parkeringsplads kan værdisættes strategisk inden for ejendomsbranchen. Den økonomiske model fokuserer på indtægter og drift, den juridisk-strategiske model på kontrakter, risici og compliance, mens den ESG-orienterede model ser parkeringspladsen som en del af virksomhedens bæredygtighedsprofil. Artiklen anbefaler en integreret tilgang, hvor økonomi, jura og bæredygtighed kombineres for at maksimere værdien af parkeringsarealer.