ANPR NYT ! Gammel Forbrugerombudsmand kritikerer NY Forbrugerombudsmand.
Afgørelsen indebærer, at kontrolafgifter skal pålægges ved fysisk anbringelse på køretøjet eller overleveres til føreren. Parkeringsselskaber, der anvender ANPR-systemer uden at overholde denne praksis, handler derfor ulovligt. Denne artikel analyserer de juridiske aspekter af Forbrugerombudsmandens standpunkt og vurderer, om der er hjemmel til denne fortolkning.
Forbrugerombudsmandens afgørelse er baseret på bekendtgørelse nr. 202 af 28. februar 2014 om indgåelse af visse aftaler om parkering og udstedelse af kontrolafgifter på private parkeringsområder. Ifølge bekendtgørelsens § 1, stk. 2, 2. pkt., skal en kontrolafgift anbringes synligt på køretøjet eller overgives til føreren.
Forbrugerombudsmanden har desuden vurderet, at denne regel ikke kan fraviges af parkeringsselskaberne ved at indrette deres kontrolpraksis på en måde, der gør det umuligt at udstede kontrolafgifter på denne vis.
Afgørelsen indebærer, at undtagelsen i bekendtgørelsens § 1, stk. 2, 2. pkt. ikke finder anvendelse, hvis parkeringsselskabet selv har valgt en kontrolmetode, der udelukker overholdelse af kravet om umiddelbar meddelelse af afgiften.
Henrik Saugmandsgaard Oe’s notat og kritik af Forbrugerombudmandens afgørelser;
Argumentation for Forbrugerombudsmandens Standpunkt
Forbrugerombudsmandens argumentation bygger på princippet om “straks-alarmering”, hvor bilisten hurtigst muligt skal informeres om sin overtrædelse. Dette skal sikre, at parkanten har mulighed for at undgå gentagne overtrædelser, da vedkommende straks bliver opmærksom på fejlen.
Det er ifølge Forbrugerombudsmanden i strid med bekendtgørelsens formål at sende kontrolafgifter efterfølgende via brev eller e-Boks, da dette ikke opfylder kravet om umiddelbar oplysning.
Kritisk Gennemgang af Standpunktet
Parkeringsbranchen har udtrykt uenighed med Forbrugerombudsmandens fortolkning og anfører, at der ikke findes direkte lovhjemmel til at forbyde ANPR-kontrolsystemer. Branchen argumenterer for, at reglerne ikke eksplicit kræver fysisk placering af kontrolafgifter, men alene at information gives til bilisten.
Desuden påpeges det, at der i bekendtgørelsens ordlyd og forarbejder ikke er en entydig angivelse af, at “straks-alarmering” er et ufravigeligt princip. Tværtimod kan det udledes, at formålet med reglerne er at sikre en klar og fair meddelelse om kontrolafgifter, uanset hvilken metode der anvendes.
Retspraksis og Mulige Konsekvenser
Afgørelsen fra Forbrugerombudsmanden har potentiale til at ændre praksis i parkeringsbranchen markant. Hvis domstolene tiltræder denne fortolkning, vil det betyde, at parkeringsselskaber, der anvender ANPR-systemer, bliver tvunget til at ændre deres kontrolmetoder. Dette kan have store konsekvenser for virksomheder, der har investeret i digitale parkeringsløsninger baseret på nummerpladegenkendelse.
Parkeringsselskaber kan potentielt udfordre Forbrugerombudsmandens afgørelse retligt ved at påberåbe sig, at reglerne i bekendtgørelsen ikke eksplicit forbyder ANPR-baserede kontrolafgifter. Hvis en retssag opnår medhold for parkeringsselskaberne, vil det kunne underkende Forbrugerombudsmandens fortolkning.
I en tid, hvor digitalisering og automatisering vinder frem, er det relevant at overveje, om lovgivningen bør moderniseres for at tage højde for teknologiske fremskridt. ANPR-systemer har flere fordele, herunder effektivitet og reducerede driftsomkostninger, og de kan potentielt give en mere gnidningsfri parkeringsoplevelse for forbrugerne.
Forbrugerombudsmandens afgørelse fra juli 2024 fastslår, at ANPR-kontrolsystemer ikke må anvendes til at eftersende kontrolafgifter, medmindre de først er blevet placeret på køretøjet eller overgivet til føreren. Afgørelsen hviler på en fortolkning af bekendtgørelse nr. 202 af 28. februar 2014, som ikke utvetydigt forbyder brugen af digitale parkeringskontrolsystemer.
Kritikken er, at afgørelserne er udtryk for en restriktiv fortolkning uden klar hjemmel i lovgivningen. Fremtidige retssager kan potentielt afgøre, om Forbrugerombudsmandens standpunkt kan fastholdes, eller om en mere teknologivenlig tolkning af reglerne vil vinde indpas.
Andre nyheder der kunne fange din interesse
Tilsidesætter Transportministeren gældende ret? Landsskatteretten har i 2025 fastslået fuld terminaladgang til de private parkeringsfirmaer.
Landsskatterettens afgørelse i SKM2025.269.LSR viser klart, at parkerings- og inddrivelsesvirksomheder lovligt kan få terminaladgang til Køretøjsregisteret efter registreringslovens § 17 – også uden fysisk kontrolafgift. Den nye registreringsbekendtgørelse (BEK nr. 663/2025) bekræfter denne udvidede adgang og udmønter bemyndigelsen fuldt ud. Dette står i direkte modsætning til Transportministeriets udmelding af 2. december 2025
Ministerens klagepostkasse og ekskludering af p-selskaber fra Motorregistret: Hvor er hjemlen, Thomas Danielsen?
Transportminister Thomas Danielsen (V) har ifølge en artikel i Jyllands-Posten den 2. december 2025 oprettet en særlig mailadresse, hvor borgere kan sende klager over private parkeringsselskaber. Hvis en bilist modtager en opkrævning uden en forudgående aftale med selskabet – eller uden at have fået en fysisk kontrolafgift – opfordres vedkommende til at sende sagen til ministeriet. Men klagerne skal ikke behandles. Borgerne får ikke svar. Formålet er alene at indsamle materiale til ministerens næste træk: Mulige sanktioner mod p-selskaberne. Og dermed rejser sig det afgørende spørgsmål: Hvor har ministeren hjemmel til dette?
AFI-loven – Nøglen til Grøn Parkering i Danmark
AFI-loven baner vejen for en grøn omstilling af Danmarks transportsektor ved at sikre en landsdækkende infrastruktur for alternative drivmidler. Loven skaber både udfordringer og muligheder for aktører med ansvar for parkering og byggeri, hvor integration af ladeinfrastruktur bliver et nøgleelement i fremtidens parkeringsløsninger.




