Arbejdsgiverbetalt parkering og skat
Arbejdsgiverbetalt parkering er et praktisk personalegode, som mange arbejdsgivere stiller til rådighed for deres ansatte. Den skattemæssige behandling af dette gode har dog givet anledning til væsentlig juridisk fortolkning og diskussion, særligt i forhold til, om en sådan parkering kan kombineres med udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse efter Skatterådets satser. I centrum står ligningslovens § 16, stk. 10, der fastslår, at værdien af en arbejdsgiverbetalt parkeringsplads, som stilles til rådighed af hensyn til arbejdet, ikke skal beskattes.
Dette gælder både ved arbejdsstedet og ved andre arbejdspladser, som arbejdet fører medarbejderen til. I et styresignal fra SKAT (SKM2016.537.SKAT) blev det tydeliggjort, at en sådan parkering ikke diskvalificerer den ansatte fra samtidig at modtage skattefri befordringsgodtgørelse, så længe parkeringsudgiften dækkes særskilt og ikke indgår i satserne fastsat af Skatterådet. Dette synspunkt blev desuden cementeret ved, at Skatterådet pr. 1. januar 2017 valgte at fjerne parkeringsudgifter fra beregningsgrundlaget for disse satser (bekendtgørelse nr. 1325 af 15. november 2016).
Dermed kan en medarbejder i dag modtage skattefri godtgørelse for kørslen og samtidig få parkering betalt skattefrit – fx ved møder væk fra sædvanlig arbejdsplads eller ved parkering i lufthavn ifm. forretningsrejse.
Dette gælder dog ikke private parkeringspladser ved bopælen, som kun undtagelsesvis kan anses som stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. For arbejdsgivere er det afgørende, at der sker særskilt dækning af parkeringsudgiften og ikke som en samlet pakke med kørselsgodtgørelsen, hvis skattefrihed ønskes opretholdt.
Ligeledes har lønmodtagere mulighed for at få genoptaget skatteansættelser, hvor skat er pålagt uberettiget pga. tidligere praksis, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. I praksis betyder dette, at den skattemæssige behandling af arbejdsgiverbetalt parkering nu er klart adskilt fra befordringsgodtgørelsen, hvilket skaber en højere grad af forudsigelighed og retssikkerhed.
Arbejdsgivere bør dog være opmærksomme på dokumentationskrav og sikre korrekt håndtering i lønindberetningssystemer. For mere praktisk vejledning, herunder eksempler på korrekt afregning, henvises til pavama.dk om personalegoder og parkering og pavama.dk’s vejledning om skattefri befordringsgodtgørelse.
Samlet set bidrager SKATs styresignal og efterfølgende justeringer til en mere ensartet og logisk administration af personalegoder i Danmark – en udvikling, der både tilgodeser arbejdsgiverens administrative byrde og medarbejderens retssikkerhed.
Andre nyheder der kunne fange din interesse
Hvordan skal ejerforeninger og grundejerforeninger håndtere opsætning af ladestandere på private fællesveje?
Elbilernes udbredelse skaber et stigende behov for ladestandere, men hvad gælder, når opsætning og reservation skal ske på en privat fællesvej? Dokumentet fra Vejdirektoratet (journalnr. 21/02840) klargør rammerne for, hvordan ejerforeninger og grundejerforeninger skal forholde sig.
Grundejerens Ret til Privat Parkeringsordning på Private Fællesveje. Parallelle systemer for parkering (Brøndby sagaen 2. del)
Sagen fra Brøndby eksemplificerer en vigtig pointe: Kommuner har ikke hjemmel til at nægte grundejere at anvende privat parkeringskontrol udelukkende fordi de ønsker at fastholde egen praksis med kommunal kontrol. Det er en klar overtrædelse af forvaltningsretlige principper, især pligten til konkret afvejning.
Grundejerens Ret til Privat Parkeringsordning på Private Fællesveje (Brøndbysagaen 1. del)
Sagen fra Brøndby eksemplificerer en vigtig pointe: Kommuner har ikke hjemmel til at nægte grundejere at anvende privat parkeringskontrol udelukkende fordi de ønsker at fastholde egen praksis med kommunal kontrol. Det er en klar overtrædelse af forvaltningsretlige principper, især pligten til konkret afvejning.



