Ulovligt afslag på tilladelse til privat betalingsparkering på en privat fællesvej
Kommunen begrundede afslaget med forventede trafikale konsekvenser, men Vejdirektoratet ophævede afgørelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling.
Denne artikel analyserer de juridiske aspekter af sagen, herunder principper for forvaltningens skøn, begrundelseskrav og anvendelsen af privatvejsloven.
Sagens baggrund
Ejerforeningen B-vej 7 indgav en ansøgning om at etablere en privat parkeringskontrolordning med betalingsparkering på en privat fællesvej i byzone. Kommunen afslog ansøgningen med henvisning til, at betalingsparkering ville medføre et øget pres på de offentlige parkeringspladser i området.
Ejerforeningen klagede over afslaget med argumenter om manglende hjemmel, usaglige begrundelser og manglende behandling af partshøringsindsigelser.
Vejdirektoratets kompetence og vurdering
Vejdirektoratet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i henhold til privatvejslovens § 87, stk. 2, men ikke til kommunens skønsmæssige vurdering. Direktoret vurderede, at kommunens afgørelse var ugyldig, da begrundelsen ikke var tilstrækkeligt underbygget af faktiske forhold.
Kommunens primære begrundelser var:
- Betalingsparkering ville øge trafikken på de omkringliggende veje.
- Parkeringsrestriktionerne på den private fællesvej var tilstrækkelige til at sikre parkeringsmuligheder for beboere og handlende.
Vejdirektoratet kritiserede, at kommunen ikke havde foretaget en undersøgelse af parkeringsforholdene, herunder optællinger eller analyser, der kunne underbygge den vurdering.
Kommunens afgørelse blev derfor ophævet og hjemvist til fornyet behandling.
Forvaltningsretlige principper
Begrundelseskravet
Forvaltningslovens § 24 fastsætter, at en skønsmæssig afgørelse skal indeholde en forklaring på, hvilke hensyn der er lagt til grund. Kommunens afgørelse opfyldte ikke dette krav, da der ikke var faktuel dokumentation for de påståede trafikale konsekvenser.
Skøn under regel
Det forvaltningsretlige princip om pligtmæssigt skøn indebærer, at myndigheder skal foretage en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Kommunen synes at have administreret efter en fast praksis uden konkret at tage stilling til de specifikke forhold i denne sag. Dette kan være en overtrædelse af skønsprincippet.
Undersøgelsesprincippet
Forvaltningsmyndigheder har pligt til at sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst før afgørelse. Kommunen burde have dokumenteret påstanden om øget trafikbelastning ved hjælp af faktuelle data, hvilket ikke skete.
Privatvejslovens anvendelse
Ifølge privatvejslovens § 57, stk. 1, kræver enhver ændring af parkeringsforhold på en privat fællesvej kommunens tilladelse, som skal ske ud fra almene hensyn, herunder trafikale forhold. Vejdirektoratet anerkendte, at kommunen kunne afslå ansøgningen, hvis tungtvejende trafikale hensyn talte imod, men fastslog, at kommunen ikke havde dokumenteret en sådan nødvendighed.
Derudover understregede Vejdirektoratet, at private fællesveje hovedsageligt skal tjene vejberettigede grundejeres ejendomme. Kommunens praksis med at lade private veje fungere som en del af den offentlige parkeringsløsning kunne være problematisk.
Konklusion
Afgørelsen understreger vigtigheden af, at forvaltningsafgørelser er begrundet i konkrete faktiske forhold. Kommunens afslag på ansøgningen om privat parkeringskontrol blev ophævet, fordi skønsudøvelsen ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, og fordi begrundelsen kunne indikere, at kommunen havde sat skøn under regel.
Sagen illustrerer også den komplekse balance mellem private og offentlige interesser i reguleringen af parkeringsforhold på private fællesveje. Fremadrettet kan kommuner drage læring af afgørelsen ved at sikre, at deres skøn er baseret på dokumenterede forhold og ikke generelle antagelser.
Andre nyheder der kunne fange din interesse
Kommunernes ret til at omklassificere private fællesveje og parkeringsindtægter
Når kommuner omklassificerer private fællesveje til offentlige veje, åbner det også for muligheden for at indføre betalingsparkering – og dermed skabe nye parkeringsindtægter. Men selvom indtægterne kan være en kærkommen sidegevinst, understreger loven og Vejdirektoratet, at økonomien ikke må være det bærende motiv. Formålet skal altid være at sikre god trafikafvikling, fremkommelighed og retfærdig adgang til vejnettet. Artiklen ser nærmere på, hvor grænsen går mellem saglig trafikregulering og økonomisk interesse, og hvordan kommunerne bedst håndterer balancen mellem drift, retssikkerhed og parkeringsindtægter.
Sådan forvandler du din parkeringsplads til et højværdiareal – 3 modeller, der maksimerer værdi og bæredygtighed
Der præsenteres tre modeller for, hvordan en parkeringsplads kan værdisættes strategisk inden for ejendomsbranchen. Den økonomiske model fokuserer på indtægter og drift, den juridisk-strategiske model på kontrakter, risici og compliance, mens den ESG-orienterede model ser parkeringspladsen som en del af virksomhedens bæredygtighedsprofil. Artiklen anbefaler en integreret tilgang, hvor økonomi, jura og bæredygtighed kombineres for at maksimere værdien af parkeringsarealer.
ANPR NYT ! – ANPR-FORBUDET ER EN REALITET. Ændringen blev bekendtgjort efter normal arbejdstids ophør den 30. juni – hospitaler og andre anpr brugere får kun få timers varsel til at indrette sig.
Med kun få timers varsel har Transportministeriet bekendtgjort et indgribende forbud mod brugen af automatisk nummerpladegenkendelse (ANPR) til udstedelse af kontrolafgifter på private parkeringsområder. B

