I en artikel i Jyllands-Posten med titlen “Kan åbne Pandoras æske: Aarhus Kommune risikerer millionregning ved kovending om veje”, bragt den 31. marts 2026, beskrives, hvordan Aarhus Kommune står i en kompleks juridisk og økonomisk situation som følge af en tidligere beslutning om at nedklassificere en række offentlige veje til private fællesveje. Artiklen fremhæver, at kommunen risikerer en betydelig økonomisk belastning, hvis den politisk vælger at omgøre beslutningen. Som det fremgår, kan en sådan kovending “få vidtrækkende konsekvenser” og potentielt udløse en kædereaktion, hvor andre grundejere vil kræve tilsvarende behandling .

Endvidere fremhæves det, at “kernen i problemet er det grundlæggende juridiske princip, at lige forhold skal behandles lige” , hvilket placerer sagen centralt inden for klassisk forvaltningsret.

Den juridiske problemstilling angår først og fremmest kommunens adgang til at ændre eller omgøre tidligere trufne afgørelser om vejstatus, hvilket reguleres af vejloven, herunder navnlig § 15 om kommunalbestyrelsens kompetence samt bestemmelserne om ændring og nedlæggelse af veje i §§ 90 ff., sammenholdt med privatvejslovens regler om private fællesveje, herunder § 44 ff. om vedligeholdelsespligt. Når en vej nedklassificeres, overgår ansvaret typisk fra kommunen til grundejerne, hvilket indebærer en væsentlig byrdeforskydning. Dette understøtter, at der er tale om en forvaltningsretlig disposition med betydelige retsvirkninger for borgerne.

Spørgsmålet om omgørelse skal vurderes i lyset af de almindelige regler om tilbagekaldelse af forvaltningsakter. Efter fast praksis, herunder bl.a. U 2011.1451 H, gælder det, at tilbagekaldelse af begunstigende eller byrdefulde afgørelser kun kan ske under snævre betingelser, navnlig hvis der foreligger hjemmel, ulovlighed eller væsentligt ændrede forhold. I den konkrete sag fremgår det, at “mange grundejere allerede har indrettet sig efter den nye situation” , hvilket taler for, at princippet om beskyttelse af berettigede forventninger finder anvendelse og begrænser kommunens adgang til at omgøre beslutningen.

Læs mere om private fællesveje  på pavama.dk.

Samtidig aktualiserer sagen lighedsgrundsætningen, som er et grundlæggende ulovbestemt princip i dansk forvaltningsret. Hvis kommunen vælger at opklassificere visse veje, vil det kunne medføre krav fra andre borgere i tilsvarende situationer, hvilket også fremgår direkte af artiklen, hvor det anføres, at andre grundejere “vil kunne kræve samme behandling” . Dette indebærer, at kommunen ikke lovligt kan foretage vilkårlig eller selektiv opklassificering, men er forpligtet til at anvende generelle og saglige kriterier. Dette synspunkt understøttes af praksis, herunder FOB 2006.241 samt U 1999.841 H (Tvind-dommen).

Hvis kommunen vælger at standse eller ændre projektet uden et sagligt og generelt grundlag, kan det efter omstændighederne udgøre ulovlig forskelsbehandling, hvilket også fremhæves i artiklen, hvor det anføres, at en sådan fremgangsmåde “kan […] blive betragtet som ulovlig forskelsbehandling” .

Dette kan føre til tilsynssager fra relevante myndigheder, herunder Ankestyrelsens kommunale tilsyn, og potentielt udløse erstatningsansvar efter dansk rets almindelige regler, jf. bl.a. U 2000.1841 H om myndighedsansvar.

Læs mere om administration af private fællesveje på pavama.dk.

Samlet set illustrerer sagen en klassisk konflikt mellem politisk ønskede løsninger og de retlige rammer, som forvaltningen er underlagt. Aarhus Kommune befinder sig i et dilemma, hvor en fortsættelse af nedklassificeringen medfører betydelige byrder for borgerne, mens en omgørelse kan udløse omfattende økonomiske konsekvenser og retlige forpligtelser som følge af lighedsgrundsætningen,

Kontakt os hvis I spørgsmål til jeres private fælles vej.