Ladestanderbekendtgørelsen – Et overblik
Forrmålet er at fremme den grønne omstilling ved at sikre infrastruktur til elbiler i både nye og eksisterende bygninger.
Anvendelsesområde og krav
Bekendtgørelsen skelner mellem beboelsesbygninger og ikke-beboelsesbygninger og opstiller krav baseret på antallet af parkeringspladser og typen af byggearbejde.
Beboelsesbygninger:
-
Nybyggeri med over 10 parkeringspladser: Alle parkeringspladser skal forberedes til ladestandere.
-
Større ombygninger med over 10 parkeringspladser: Alle ombyggede parkeringspladser skal forberedes til ladestandere.
Der er ingen krav om etablering af ladestandere i eksisterende beboelsesbygninger uden ombygning.
Ikke-beboelsesbygninger:
-
Eksisterende bygninger med over 20 parkeringspladser: Mindst én ladestander skal etableres senest den 1. januar 2025. Små og mellemstore virksomheder er undtaget.
-
Nybyggeri og større ombygninger med over 10 parkeringspladser:
- Mindst én ladestander skal etableres.
- Mindst hver femte parkeringsplads skal forberedes til ladestandere.
Forberedelse til ladestandere
Forberedelse indebærer etablering rør eller kabelbakker, der muliggør senere installation af ladestandere uden omfattende indgreb.
Forarbejder og høringssvar
Under udarbejdelsen af bekendtgørelsen blev der indhentet høringssvar fra relevante interessenter. BL – Danmarks Almene Boliger – udtrykte i deres høringssvar bekymring over de økonomiske konsekvenser for almene boliger, især ved ombygning af befæstede parkeringsarealer, hvor omkostningerne kan være betydelige.
Implementering.
Bekendtgørelsen trådte i kraft den 10. marts 2020 og stiller minimumskrav til etablering og forberedelse af ladestandere. Kommuner kan ved byggetilladelser stille strengere krav end de, der er fastsat i bekendtgørelsen.
Andre nyheder der kunne fange din interesse
Store Biler og Små Parkeringsbåse: En Tragikomisk Affære (ADVARSEL – Et forsøg på et humoristisk indlæg)
Ifølge bygningsreglementet skal der, ifølge § 399, være tilstrækkeligt parkeringsareal til biler, motorcykler, knallerter og cykler. Det betyder dog ikke, at der skal være nok plads til en pansret mandskabsvogn, der lige skal en tur i Netto efter skyr og havremælk.
AFI-loven – Nøglen til Grøn Parkering i Danmark
Loven er en implementering af EU’s Alternative Fuels Infrastructure Regulation (AFIR) og er en direkte respons på behovet for en solid infrastruktur, der understøtter udbredelsen af eldrevne køretøjer, brintbiler og biogasdrevne transportmidler. Med det stigende antal elbiler på vejene er der behov for en mere robust og tilgængelig infrastruktur, som sikrer, at brugerne ikke oplever barrierer i forbindelse med opladning eller tankning.
Lejere af en almen bolig blev pålagt at fjerne en el-ladeboks – Almenlejelovens § 35
I en dom fra Vestre Landsrets af den11. juni 2024, blev lejere af en almen bolig blev pålagt at fjerne en el-ladeboks, som de havde opsat uden tilladelse fra Udlejer. Dommen tager stilling til, hvorvidt en el-ladeboks kan anses for en “sædvanlig installation” i henhold til almenlejelovens § 35




