Juridiske rammer for handicap og parkeringspladser på private områder.

Juridiske rammer for handicapparkeringspladser på private veje.

Thomas Jørgensen

Spørgsmålet om, hvem der er berettiget til at anvende handicapparkeringspladser på private parkeringspladser, er af stor relevans for beboere med funktionsnedsættelser. Denne artikel belyser de juridiske rammer for tildeling og anvendelse af handicapparkeringspladser med og uden nummerpladetavle, herunder vejmyndighedens og private aktører kompetencer i denne sammenhæng.

Lovgivning om handicapparkeringskort og adgang til handicapparkeringspladser

Tildeling af parkeringskort til personer med handicap reguleres af Bekendgørelse om parkeringskort for personer med handicap og institutionskort.

Ifølge bekendtgørelsens § 5 kan parkeringskort tildeles personer, der:

  1. Opfylder betingelserne for støtte til køb af bil efter serviceloven.
  2. Er godkendt til individuel handicapkørsel efter lov om trafikselskaber.
  3. Har en varig funktionsnedsættelse, der i væsentlig grad begrænser gangfunktionen.

Danske Handicaporganisationer behandler ansøgninger om parkeringskort, og alle godkendte kort giver ens adgang til handicapparkeringspladser.

Handicapparkeringspladser med nummerpladetavle

Ifølge færdselslovens § 92, stk. 3, kan kommunen med politiets samtykke reservere en handicapparkeringsplads til et bestemt køretøj, såfremt der foreligger tungtvejende hensyn. På private fællesveje i byzoner træffes beslutning herom af kommunen i henhold til privatvejslovens § 57, stk. 2.

På private parkeringspladser, hvor parkeringsarealet netop er privat ejet, tilkommer beslutningskompetencen den der ejer pladsen. Pladsejeren kan fastsætte kriterier for tildeling af reserverede handicapparkeringspladser og beslutte, hvilke beboere der kan få en plads med nummerpladetavle.

Handicapparkeringspladser uden nummerpladetavle

Enhver med et gyldigt handicapparkeringskort kan benytte handicapparkeringspladser, der ikke er reserveret med en nummerpladetavle. Dette gælder, uanset om pladsen er beliggende på offentlig vej eller på privat vej, såfremt der ikke er fastsat specifikke begrænsninger af pladsejeren.

F.eks. i private boligområder kan boligforeningen selv opstille vilkår for brugen af handicapparkeringspladser, herunder krav om beboerstatus. Hvis boligforeningen anvender officiel vejafmærkning, kræver dette politiets samtykke jf. færdselslovens § 97, stk. 2.

Private grundejers råderet over parkeringsarealer

På rent private vejarealer er det pladsejeren, i der fastlægger parkeringsvilkårene.

Den private pladsejer kan således eksempelvis:

  • Etablere handicapparkeringspladser.
  • Reservere pladser til bestemte beboere.
  • Opsætte nummerpladetavler på bestemte pladser.
  • Indføre interne regler for tildeling af pladserne.

Såfremt den private pladsejer ønsker at anvende officiel skiltning eller vejafmærkning, skal politiet give samtykke.

Kontakt os

Email

Send en besked her

Andre nyheder der kunne fange din interesse

Kommunernes ret til at omklassificere private fællesveje og parkeringsindtægter

Kommunernes ret til at omklassificere private fællesveje og parkeringsindtægter

Når kommuner omklassificerer private fællesveje til offentlige veje, åbner det også for muligheden for at indføre betalingsparkering – og dermed skabe nye parkeringsindtægter. Men selvom indtægterne kan være en kærkommen sidegevinst, understreger loven og Vejdirektoratet, at økonomien ikke må være det bærende motiv. Formålet skal altid være at sikre god trafikafvikling, fremkommelighed og retfærdig adgang til vejnettet. Artiklen ser nærmere på, hvor grænsen går mellem saglig trafikregulering og økonomisk interesse, og hvordan kommunerne bedst håndterer balancen mellem drift, retssikkerhed og parkeringsindtægter.

Sådan forvandler du din parkeringsplads til et højværdiareal – 3 modeller, der maksimerer værdi og bæredygtighed

Sådan forvandler du din parkeringsplads til et højværdiareal – 3 modeller, der maksimerer værdi og bæredygtighed

Der præsenteres tre modeller for, hvordan en parkeringsplads kan værdisættes strategisk inden for ejendomsbranchen. Den økonomiske model fokuserer på indtægter og drift, den juridisk-strategiske model på kontrakter, risici og compliance, mens den ESG-orienterede model ser parkeringspladsen som en del af virksomhedens bæredygtighedsprofil. Artiklen anbefaler en integreret tilgang, hvor økonomi, jura og bæredygtighed kombineres for at maksimere værdien af parkeringsarealer.