GDPR og Parkeringslovgivning: En Kritisk Faktor for Ejendomsselskaber
For ejendomsselskaber spiller parkeringsløsninger en central rolle i værdiskabelsen for både lejere og besøgende
For ejendomsselskaber spiller parkeringsløsninger en central rolle i værdiskabelsen for både lejere og besøgende. Moderne parkeringssystemer baserer sig ofte på digitale løsninger såsom nummerpladegenkendelse (ANPR), betalingsapps og overvågning.
Disse teknologier indebærer håndtering af persondata, hvilket gør det essentielt, at alle parkeringsaftaler og løsninger overholder både GDPR og den gældende parkeringslovgivning.
Manglende compliance kan medføre høje bøder, juridiske konsekvenser og dårlig omtale, hvilket kan skade et ejendomsselskabs omdømme. Denne artikel dykker ned i, hvorfor det er vigtigt at overholde GDPR og parkeringslovgivningen, samt hvilke skridt ejendomsselskaber bør tage for at sikre compliance.
GDPR: Persondata i Parkeringsløsninger
Hvornår gælder GDPR i parkeringssituationer?
GDPR (Databeskyttelsesforordningen) gælder, når persondata behandles. I parkeringsløsninger kan dette fx være:
- Nummerpladegenkendelse (ANPR)
- Kameraovervågning
- Registrering af bilister via apps eller selvbetjeningsterminaler
- Betalingsoplysninger ved digitale betalingssystemer
Behandlingsgrundlag: Lovligt formål og nødvendighed
Ifølge GDPR skal ejendomsselskaber/parkeringsselskaber kunne dokumentere et lovligt grundlag for at behandle persondata. De mest relevante behandlingsgrundlag er typisk:
- Kontraktopfyldelse (fx ved faste parkeringsaftaler)
- Retlig forpligtelse (opbevaring af data for regnskabsmæssige formål)
- Legitim interesse (overvågning af parkeringspladsen for at forhindre misbrug)
Ved brug af legitim interesse kræves en interesseafvejning, hvor det dokumenteres, at virksomhedens interesse vejer tungere end “brugernes ret til privatliv”.
Opbevaring og sletning af data
Persondata må kun opbevares så længe, det er nødvendigt.
Regler for privat parkeringskontrol
Ejendomsselskaber, der anvender privat parkeringskontrol, bør sikre også sig, at Bekendtgørelse om indgåelse af visse aftaler om parkering og udstedelse af kontrolafgifter på private parkeringsområderoverholder samt relevante bekendtgørelser ovweholdes.
Vigtige punkter inkluderer:
- Klar skiltning: Parkeringsregler skal være tydelige og letforståelige.
- Fair kontrolgebyrer: Parkeringsselskaber må ikke opkræve urimelige eller skjulte gebyrer.
- Korrekt klagevejledning: Brugere skal have mulighed for at klage over parkeringsafgifter.
Håndhævelse af regler
Når et ejendomsselskab indgår en aftale med en parkeringsoperatør, er det vigtigt at sikre, at håndhævelsen af reglerne er lovlig. For eksempel må private virksomheder ikke pålægge strafgebyrer istrid med rentelovens regler.
Hvad skal ejendomsselskaber gøre for at sikre compliance?
Vælg en GDPR-kompatibel parkeringsoperatør.
Sørg for, at jeres parkeringspartner har en klar GDPR-strategi og kan dokumentere, hvordan de håndterer dataansvar, opbevaring og sletning.
Få en sikker en databehandlingsaftale
Hvis parkeringsoperatøren behandler data på jeres vegne, skal der være en databehandlingsaftale, der præciserer ansvar, formål og opbevaringsperiode.
Sikre gennemsigtighed over for brugerne
Ejendomsselskaber skal informere lejere og bruger om, hvordan deres data anvendes, fx via:
- Skilte på parkeringspladsen
- Lejekontrakter
- Information på hjemmesiden
- Tekster i parkeringsapps
Regelmæssig compliance-gennemgang
Gennemgå jeres parkeringssystemer mindst én gang årligt for at sikre overholdelse af både GDPR og parkeringslovgivning.
Pavama ApS bistår Ejendomsselskaber compliance sikring, læs mere.
Andre nyheder der kunne fange din interesse
Parkering og regulering i almene boligforeninger
Parkeringsregulering i Almene boligforeninger er i stigende grad et juridisk komplekst område, hvor bestyrelser skal balancere beboernes behov med gældende regler.
Nedklassificering af veje og kommunalretlige udfordringer i Aarhus Kommune
Mark- og vejfredsloven § 17 er fortsat et historisk og systematisk vigtigt udgangspunkt for forståelsen af færdselsretten på fremmed grund. På parkeringsområdet har bestemmelsen imidlertid i vidt omfang mistet sin status som reel nøglehjemmel. I
Mark- og vejfredsloven § 17 i parkeringsretten – fra reel hjemmel til juridisk anakronisme?
Mark- og vejfredsloven § 17 er fortsat et historisk og systematisk vigtigt udgangspunkt for forståelsen af færdselsretten på fremmed grund. På parkeringsområdet har bestemmelsen imidlertid i vidt omfang mistet sin status som reel nøglehjemmel. I




