Forbrugerombudsmanden om ANPR og kontrolgebyrer

Thomas Jørgensen

Kontrolafgifter i ANPR-anlæg – Forbrugerombudsmandens vurdering

Forbrugerombudsmanden har i 2023 behandlet sager vedrørende SikkerParkering ApS og Aarhus Airport A/S, hvor begge selskaber blev kritiseret for ulovlige opkrævningsgebyrer og kontrolafgifter i forbindelse med parkering. Disse sager belyser vigtige aspekter af renteloven og reglerne for udstedelse af kontrolafgifter på private parkeringsområder.

Baggrund

Sagerne opstod efter klager fra forbrugere, der havde modtaget opkrævninger for manglende betaling af parkering i henholdsvis Lyngby Storcenter og Aarhus Lufthavn. I begge tilfælde blev der anvendt et ANPR-system (Automatic Number Plate Recognition), hvor kameraer automatisk registrerer køretøjers nummerplader ved ind- og udkørsel. Forbrugerne havde mulighed for at betale for parkeringen inden for 48 timer efter udkørsel. Hvis betalingen ikke blev foretaget inden for denne frist, sendte selskaberne en opkrævning til køretøjets ejer med det skyldige beløb for parkeringen samt et opkrævningsgebyr på henholdsvis 250 kr. (SikkerParkering) og 300 kr. (Aarhus Airport).

Forbrugerombudsmandens vurdering

Forbrugerombudsmanden vurderede, at disse opkrævningsgebyrer reelt var rykkergebyrer og derfor omfattet af rentelovens regler. Ifølge rentelovens § 9 b, stk. 2, må et rykkergebyr højst udgøre 100 kr. pr. rykkerskrivelse. Da de opkrævede gebyrer oversteg denne grænse, blev de anset for ulovlige. Desuden blev det vurderet, at gebyrerne ikke kunne betragtes som betaling for udarbejdelse af et frivilligt forlig (egeninkasso) i henhold til rentelovens § 9 a og inkassobekendtgørelsens § 4, stk. 1.

Derudover blev selskabernes praksis for udstedelse  af kontrolafgifter kritiseret. Ifølge bekendtgørelse nr. 202 af 28. februar 2014 om indgåelse af visse aftaler om parkering og udstedelse af kontrolafgifter på private parkeringsområder skal en kontrolafgift meddeles føreren ved, at et dokument anbringes umiddelbart synligt på køretøjet eller overgives til føreren. Kun hvis køretøjet fjernes, før dette er muligt, kan meddelelsen efterfølgende sendes til ejeren eller brugeren af køretøjet. Selskaberne havde en fast praksis, hvor kontrolafgifter blev sendt direkte til køretøjets registrerede ejer baseret på ANPR-data, hvilket blev anset for at være i strid med reglerne.

Konsekvenser og selskabernes reaktion

Som følge af Forbrugerombudsmandens vurdering blev det konkluderet, at forbrugerne ikke var forpligtede til at betale de ulovlige opkrævningsgebyrer og kontrolafgifter og derfor havde ret til tilbagebetaling af allerede betalte beløb.

Aarhus Airport A/S meddelte, at de ville efterkomme Forbrugerombudsmandens vurdering og ændre deres procedurer i overensstemmelse hermed. SikkerParkering ApS blev opløst ved fusion med Securitas A/S, som oplyste, at de ikke ville efterkomme vurderingen.

Lovgrundlag

De relevante lovbestemmelser i disse sager inkluderer:

  • Renteloven: Regulerer blandt andet størrelsen på rykkergebyrer. Ifølge § 9 b, stk. 2, må et rykkergebyr højst udgøre 100 kr. pr. rykkerskrivelse.
  • Bekendtgørelse nr. 202 af 28. februar 2014: Fastsætter regler for, hvordan kontrolafgifter på private parkeringsområder skal meddeles føreren.

 

Kontakt os

Email

Send en besked her

Andre nyheder der kunne fange din interesse

Kommunernes ret til at omklassificere private fællesveje og parkeringsindtægter

Kommunernes ret til at omklassificere private fællesveje og parkeringsindtægter

Når kommuner omklassificerer private fællesveje til offentlige veje, åbner det også for muligheden for at indføre betalingsparkering – og dermed skabe nye parkeringsindtægter. Men selvom indtægterne kan være en kærkommen sidegevinst, understreger loven og Vejdirektoratet, at økonomien ikke må være det bærende motiv. Formålet skal altid være at sikre god trafikafvikling, fremkommelighed og retfærdig adgang til vejnettet. Artiklen ser nærmere på, hvor grænsen går mellem saglig trafikregulering og økonomisk interesse, og hvordan kommunerne bedst håndterer balancen mellem drift, retssikkerhed og parkeringsindtægter.

Sådan forvandler du din parkeringsplads til et højværdiareal – 3 modeller, der maksimerer værdi og bæredygtighed

Sådan forvandler du din parkeringsplads til et højværdiareal – 3 modeller, der maksimerer værdi og bæredygtighed

Der præsenteres tre modeller for, hvordan en parkeringsplads kan værdisættes strategisk inden for ejendomsbranchen. Den økonomiske model fokuserer på indtægter og drift, den juridisk-strategiske model på kontrakter, risici og compliance, mens den ESG-orienterede model ser parkeringspladsen som en del af virksomhedens bæredygtighedsprofil. Artiklen anbefaler en integreret tilgang, hvor økonomi, jura og bæredygtighed kombineres for at maksimere værdien af parkeringsarealer.