Bygningsreglementet – (BR 18)

Thomas Jørgensen

Bygningsreglementet BR18, der trådte i kraft den 1. januar 2018, markerer en væsentlig opdatering af de danske byggeregler. Dette reglement erstattede det tidligere BR15 og introducerede en række ændringer med henblik på at modernisere og effektivisere byggeprocesserne i Danmark.

Forhistorie og baggrund

Danmark har en lang tradition for at regulere byggeri gennem bygningsreglementer, der sikrer kvalitet, sikkerhed og hensyntagen til miljøet. Før BR18 var BR15 gældende, men behovet for at tilpasse reglerne til nye teknologier, bæredygtighedskrav og internationale standarder førte til udviklingen af BR18. Målet var at skabe et mere fleksibelt og tidssvarende regelsæt, der kunne imødekomme fremtidens udfordringer inden for byggeri.

Formål med BR18

BR18 har til formål at sikre, at byggeri i Danmark udføres på en måde, der:

  • Beskytter menneskers sikkerhed og sundhed.
  • Fremmer bæredygtighed og energieffektivitet.
  • Sikrer tilgængelighed for alle, herunder personer med handicap.
  • Bevarer kulturarv og æstetiske værdier i bygningsmiljøet.

Løbende justeringer

For at imødekomme den kritik og de udfordringer, der er opstået, er BR18 blevet justeret flere gange siden sin indførelse. Eksempelvis blev der i juli 2020 foretaget ændringer for at skabe bedre overblik og forenkle brugen af reglerne.

I takt med den teknologiske udvikling og øget fokus på bæredygtighed må det forventes, at bygningsreglementet vil undergå yderligere revisioner. Formålet er at sikre, at reglerne fortsat understøtter innovation, kvalitet og bæredygtighed i dansk byggeri, samtidig med at de administrative byrder minimeres.

Samlet set repræsenterer BR18 et skridt mod et mere moderne og fleksibelt bygningsreglement, men det er afgørende med en løbende dialog mellem myndigheder og branchen for at sikre, at reglementet fungerer optimalt i praksis.

 

Kontakt os

Email

Send en besked her

Andre nyheder der kunne fange din interesse

Kommunernes ret til at omklassificere private fællesveje og parkeringsindtægter

Kommunernes ret til at omklassificere private fællesveje og parkeringsindtægter

Når kommuner omklassificerer private fællesveje til offentlige veje, åbner det også for muligheden for at indføre betalingsparkering – og dermed skabe nye parkeringsindtægter. Men selvom indtægterne kan være en kærkommen sidegevinst, understreger loven og Vejdirektoratet, at økonomien ikke må være det bærende motiv. Formålet skal altid være at sikre god trafikafvikling, fremkommelighed og retfærdig adgang til vejnettet. Artiklen ser nærmere på, hvor grænsen går mellem saglig trafikregulering og økonomisk interesse, og hvordan kommunerne bedst håndterer balancen mellem drift, retssikkerhed og parkeringsindtægter.

Sådan forvandler du din parkeringsplads til et højværdiareal – 3 modeller, der maksimerer værdi og bæredygtighed

Sådan forvandler du din parkeringsplads til et højværdiareal – 3 modeller, der maksimerer værdi og bæredygtighed

Der præsenteres tre modeller for, hvordan en parkeringsplads kan værdisættes strategisk inden for ejendomsbranchen. Den økonomiske model fokuserer på indtægter og drift, den juridisk-strategiske model på kontrakter, risici og compliance, mens den ESG-orienterede model ser parkeringspladsen som en del af virksomhedens bæredygtighedsprofil. Artiklen anbefaler en integreret tilgang, hvor økonomi, jura og bæredygtighed kombineres for at maksimere værdien af parkeringsarealer.