Arbejdsgiverbetalt parkering og skat
Arbejdsgiverbetalt parkering er et praktisk personalegode, som mange arbejdsgivere stiller til rådighed for deres ansatte. Den skattemæssige behandling af dette gode har dog givet anledning til væsentlig juridisk fortolkning og diskussion, særligt i forhold til, om en sådan parkering kan kombineres med udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse efter Skatterådets satser. I centrum står ligningslovens § 16, stk. 10, der fastslår, at værdien af en arbejdsgiverbetalt parkeringsplads, som stilles til rådighed af hensyn til arbejdet, ikke skal beskattes.
Dette gælder både ved arbejdsstedet og ved andre arbejdspladser, som arbejdet fører medarbejderen til. I et styresignal fra SKAT (SKM2016.537.SKAT) blev det tydeliggjort, at en sådan parkering ikke diskvalificerer den ansatte fra samtidig at modtage skattefri befordringsgodtgørelse, så længe parkeringsudgiften dækkes særskilt og ikke indgår i satserne fastsat af Skatterådet. Dette synspunkt blev desuden cementeret ved, at Skatterådet pr. 1. januar 2017 valgte at fjerne parkeringsudgifter fra beregningsgrundlaget for disse satser (bekendtgørelse nr. 1325 af 15. november 2016).
Dermed kan en medarbejder i dag modtage skattefri godtgørelse for kørslen og samtidig få parkering betalt skattefrit – fx ved møder væk fra sædvanlig arbejdsplads eller ved parkering i lufthavn ifm. forretningsrejse.
Dette gælder dog ikke private parkeringspladser ved bopælen, som kun undtagelsesvis kan anses som stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. For arbejdsgivere er det afgørende, at der sker særskilt dækning af parkeringsudgiften og ikke som en samlet pakke med kørselsgodtgørelsen, hvis skattefrihed ønskes opretholdt.
Ligeledes har lønmodtagere mulighed for at få genoptaget skatteansættelser, hvor skat er pålagt uberettiget pga. tidligere praksis, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. I praksis betyder dette, at den skattemæssige behandling af arbejdsgiverbetalt parkering nu er klart adskilt fra befordringsgodtgørelsen, hvilket skaber en højere grad af forudsigelighed og retssikkerhed.
Arbejdsgivere bør dog være opmærksomme på dokumentationskrav og sikre korrekt håndtering i lønindberetningssystemer. For mere praktisk vejledning, herunder eksempler på korrekt afregning, henvises til pavama.dk om personalegoder og parkering og pavama.dk’s vejledning om skattefri befordringsgodtgørelse.
Samlet set bidrager SKATs styresignal og efterfølgende justeringer til en mere ensartet og logisk administration af personalegoder i Danmark – en udvikling, der både tilgodeser arbejdsgiverens administrative byrde og medarbejderens retssikkerhed.
Andre nyheder der kunne fange din interesse
AFI-loven – Nøglen til Grøn Parkering i Danmark
Loven er en implementering af EU’s Alternative Fuels Infrastructure Regulation (AFIR) og er en direkte respons på behovet for en solid infrastruktur, der understøtter udbredelsen af eldrevne køretøjer, brintbiler og biogasdrevne transportmidler. Med det stigende antal elbiler på vejene er der behov for en mere robust og tilgængelig infrastruktur, som sikrer, at brugerne ikke oplever barrierer i forbindelse med opladning eller tankning.
Lejere af en almen bolig blev pålagt at fjerne en el-ladeboks – Almenlejelovens § 35
I en dom fra Vestre Landsrets af den11. juni 2024, blev lejere af en almen bolig blev pålagt at fjerne en el-ladeboks, som de havde opsat uden tilladelse fra Udlejer. Dommen tager stilling til, hvorvidt en el-ladeboks kan anses for en “sædvanlig installation” i henhold til almenlejelovens § 35
Juridiske rammer for handicap og parkeringspladser på private områder.
Spørgsmålet om adgang til handicapparkeringspladser afhænger af vejarealets status. På offentlige veje reguleres dette af færdselsloven og kommunale bestemmelser, mens private grundejere har råderet over private parkeringsarealer.




