Arbejdsgiverbetalt parkering og skat
Arbejdsgiverbetalt parkering er et praktisk personalegode, som mange arbejdsgivere stiller til rådighed for deres ansatte. Den skattemæssige behandling af dette gode har dog givet anledning til væsentlig juridisk fortolkning og diskussion, særligt i forhold til, om en sådan parkering kan kombineres med udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse efter Skatterådets satser. I centrum står ligningslovens § 16, stk. 10, der fastslår, at værdien af en arbejdsgiverbetalt parkeringsplads, som stilles til rådighed af hensyn til arbejdet, ikke skal beskattes.
Dette gælder både ved arbejdsstedet og ved andre arbejdspladser, som arbejdet fører medarbejderen til. I et styresignal fra SKAT (SKM2016.537.SKAT) blev det tydeliggjort, at en sådan parkering ikke diskvalificerer den ansatte fra samtidig at modtage skattefri befordringsgodtgørelse, så længe parkeringsudgiften dækkes særskilt og ikke indgår i satserne fastsat af Skatterådet. Dette synspunkt blev desuden cementeret ved, at Skatterådet pr. 1. januar 2017 valgte at fjerne parkeringsudgifter fra beregningsgrundlaget for disse satser (bekendtgørelse nr. 1325 af 15. november 2016).
Dermed kan en medarbejder i dag modtage skattefri godtgørelse for kørslen og samtidig få parkering betalt skattefrit – fx ved møder væk fra sædvanlig arbejdsplads eller ved parkering i lufthavn ifm. forretningsrejse.
Dette gælder dog ikke private parkeringspladser ved bopælen, som kun undtagelsesvis kan anses som stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. For arbejdsgivere er det afgørende, at der sker særskilt dækning af parkeringsudgiften og ikke som en samlet pakke med kørselsgodtgørelsen, hvis skattefrihed ønskes opretholdt.
Ligeledes har lønmodtagere mulighed for at få genoptaget skatteansættelser, hvor skat er pålagt uberettiget pga. tidligere praksis, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. I praksis betyder dette, at den skattemæssige behandling af arbejdsgiverbetalt parkering nu er klart adskilt fra befordringsgodtgørelsen, hvilket skaber en højere grad af forudsigelighed og retssikkerhed.
Arbejdsgivere bør dog være opmærksomme på dokumentationskrav og sikre korrekt håndtering i lønindberetningssystemer. For mere praktisk vejledning, herunder eksempler på korrekt afregning, henvises til pavama.dk om personalegoder og parkering og pavama.dk’s vejledning om skattefri befordringsgodtgørelse.
Samlet set bidrager SKATs styresignal og efterfølgende justeringer til en mere ensartet og logisk administration af personalegoder i Danmark – en udvikling, der både tilgodeser arbejdsgiverens administrative byrde og medarbejderens retssikkerhed.
Andre nyheder der kunne fange din interesse
Parkering og dækningsafgift – den ejendomsskattemæssige behandling af parkeringsanlæg
Dækningsafgift og parkering. En dom fra Højesteret fra 2015 er stadig relevant.
Mange parkeringsanlæg i moderne ejendomsprojekter har en blandet anvendelse, hvor parkeringspladser både udlejes til beboere og stilles til rådighed for offentlig korttidsparkering
Stop uretfærdig p-kontrol? – Et juridisk modsvar
Fairparkering.dk er et borgerinitiativ startet af “helt almindelige borgere”, der oplever private parkeringsafgifter som urimelige og reglerne som uklare. Formålet er at skabe politisk handling gennem et borgerforslag. Initiativet foreslår indførelse af en national regulering og licensordning for private parkeringsselskaber efter norsk forbillede. Forslaget indeholder fem hovedprincipper: For det første foreslås en national licensordning, hvor private parkeringsoperatører kun må drive virksomhed med statslig godkendelse. Licensen skal kunne fratages ved grove eller systematiske overtrædelser.
ANPR – Kontant, kontrolafgifter og konstruktionen af juridiske misforståelser
Kontant-udsendelsen bidrog til at sætte fokus på privat parkering, men ministerens udtalelser og programmets fremstilling forenkler et komplekst retsområde. Den manglende sondring mellem konventionalbod (kontrolafgift) og naturalopfyldelse (betaling af p-tid) samt en utilstrækkelig belysning af Motorregistret og hjemmelsspørgsmålet skaber et misvisende billede af gældende ret. Eventuelt behov for regulering bør imødekommes gennem klar lovgivning – ikke gennem forenklede medieudsagn.




