AFI-loven – Nøglen til Grøn Parkering i Danmark
Med bekendtgørelsen af lov om infrastruktur for alternative drivmidler til transport – den såkaldte AFI-lov – tager Danmark et væsentligt skridt mod klimaneutralitet i transportsektoren. Loven er en implementering af EU’s AFIR-forordning og forpligter både offentlige og private aktører til at sikre adgang til opladning og tankning af køretøjer, der drives af elektricitet, brint som drivmiddel eller biogas.
Dette har direkte betydning for parkeringssektoren, da parkeringspladser i stigende grad skal være andet og mere end blot steder, hvor biler stilles – de skal være aktive komponenter i det grønne energinet. For ejendomsselskaber, kommuner og private operatører stiller loven krav om, at nybyggeri og større renoveringer af bygninger med parkeringsarealer skal indtænke ladeinfrastruktur fra begyndelsen. Dermed bliver parkeringsanlæg en integreret del af energiinfrastrukturen, og investeringer i ladestandere bliver både en juridisk nødvendighed og en konkurrencefordel. På portalen pavama.dk har vi allerede set flere eksempler på, hvordan bygherrer og parkeringsselskaber har taget de første skridt. Samtidig viser internationale erfaringer – fx fra Holland og Norge – at strategisk integrering af opladning i parkeringsløsninger ikke kun forbedrer tilgængeligheden, men også øger brugertilfredsheden. I Holland benyttes fx gadebelysning som ladestandere, og i Norge er over 80 % af nye biler eldrevne – takket være tilgængelige ladepunkter i det offentlige rum, herunder ved parkeringspladser. I Danmark er det afgørende, at vi følger trop med løsninger, der kombinerer teknik og byrum – fx ved at indtænke ladestandere i byrumsdesign og optimere eksisterende parkeringsanlæg.
Dette er også i tråd med strategien fra Transportministeriets nationale plan for opladning af elbiler, som fremhæver behovet for smart placering og tilgængelighed, ikke mindst i bymidter og knudepunkter. På pavama.dk finder du aktuel viden og cases, som kan inspirere til, hvordan AFI-loven kan omsættes til grøn handling i parkeringsanlæg.
Derudover åbner loven mulighed for at anvende data og digitale løsninger til at gøre parkering mere effektiv og energismart – f.eks. ved at koble betalingssystemer og energistyring sammen i et samlet setup. Det gør det muligt at integrere brugeroplevelse, energiproduktion og mobilitet i én samlet platform. For mange kommuner og virksomheder vil det være en udfordring at omstille eksisterende anlæg, men ved at se loven som en mulighed for innovation snarere end blot et krav, kan parkeringssektoren blive en vigtig brik i den grønne omstilling. På pavama.dk kan du læse mere om de lovgivningsmæssige rammer, tekniske løsninger og de første erfaringer fra pionerprojekter i Danmark.
AFI-loven og parkering – 5 centrale pointer
-
Krav om ladeinfrastruktur i nybyggeri og ved større renoveringer
-
Parkeringspladser bliver en del af energiinfrastrukturen
-
Brugervenlige betalingsløsninger skal sikre åben adgang
-
National strategi prioriterer strategisk placering i byrum og p-anlæg
-
Mulighed for innovation i samspillet mellem parkering, energi og mobilitet
Andre nyheder der kunne fange din interesse
ANPR – Kontant, kontrolafgifter og konstruktionen af juridiske misforståelser
Kontant-udsendelsen bidrog til at sætte fokus på privat parkering, men ministerens udtalelser og programmets fremstilling forenkler et komplekst retsområde. Den manglende sondring mellem konventionalbod (kontrolafgift) og naturalopfyldelse (betaling af p-tid) samt en utilstrækkelig belysning af Motorregistret og hjemmelsspørgsmålet skaber et misvisende billede af gældende ret. Eventuelt behov for regulering bør imødekommes gennem klar lovgivning – ikke gennem forenklede medieudsagn.
Private parkeringspladser, vintervedligeholdelse og glatførebekæmpelse
Når vinteren sætter ind på private parkeringsarealer, bliver spørgsmålet om snerydning, glatførebekæmpelse og ansvar ved ulykker centralt. Det juridiske udgangspunkt varierer afhængigt af, om arealet er en privat fællesvej eller et helt privat areal.
ANPR – Transportministerens ændring af reglerne om private parkeringsafgifter: Hjemmelsspørgsmålet står fortsat ubesvaret ved indgangen til 2026
En bekendtgørelsesændring, der udgiver sig for at være en præcisering, men reelt ændrer normindholdet, indebærer en nærliggende risiko for kompetenceoverskridelse og en tilsidesættelse af legalitetsprincippet



